Nye detaljer om det kommende Franz Ferdinand album

franzferdinand-presse-2009-565x377

Den 1. juni udgiver Franz Ferdinand albummet Blood, der er en dub-version af deres seneste album Tonight: Franz Ferdinand, som udkom i januar i år. Albummet kommer som download, cd og vinyl og er mixet af Dan Carey, der også var producer på Tonight: Franz Ferdinand.

Helt ny er Blood ikke. Den var nemlig oprindeligt en del af boxset-udgaven af Tonight: Franz Ferdinand. Den nye udgave indeholder dog en ny sang med titlen ”Be Afraid”.

Udover ovennævnte har bandet, i samarbejde med www.liveherenow.com, sat liveoptagelser fra deres seneste koncerter i Glasgow, Birmingham, London og Manchester til salg. Ideen var, at publikum efter koncerten skulle kunne erhverve sig netop den koncert de lige havde været til. Koncerterne kan stadig købes på www.liveherenow.com så er man fan, så skulle man måske lægge vejen forbi.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar