Fuzz Rock Tour 2010 vælter de danske spillesteder til efteråret

Til oktober er det drengene mod pigerne, når landets spillesteder bliver gæstet af Fuzz Rock Tour.

Drengene er Sedated Angel, der har tre albums på bagen, hvoraf det seneste er Far Beyond Repair, der udkom februar i år. Bandet har spillet en del i Tyskland, og er i øjeblikket ved at planlægge endnu flere shows syd for grænsen.

Pigerne er Københavnske Cherry Overdrive, der netop har færdiggjort deres kommende plade Go Prime Time, Honey. Pigerne har turneret meget uden for Danmark, og udkommer ligeledes på det svenske selskab Hep Town Records.

Tourplanen for Fuzz Rock Tour ser således ud:
08.okt: Beta, København
09.okt: Metro, Ringsted
14.okt: Værtshuset, Thy
15.okt: Paletten, Viborg + special guests: The Jackals
16.okt: Katapult, Århus
21.okt: Kansas City, Odense + special guests: Powderhog
22.okt: Rockstjernen, Herning

For mere info om Sedated Angel: www.sedatedangel.com

For mere info om Cherry Overdrive: www.myspace.com/cherryoverdrive

Tags from the story
,
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars

Skriv et svar