Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Nyheder -

John Garcia spiller Kuyss numre i København

Skrevet af Claus Michaelsen - 08/02/2010 – 14:086 kommentarer

johngarcia-presse2010-565x377

Amerikanske Kyuss bliver af mange betragtet som den hellige gral inden for stonerrocken, da bandet aldrig helt nåede at nyde den succes de tilkom. Bandet gik nemlig i opløsning kort efter udgivelsen af deres 3. album …And the Circus Leaves Town i 1995. Og med medlemmer som bl.a. Josh Homme (QOTSA, Eagles Of Death Metal, Them Crooked Vultures), Brant Bjork (ex-Fu Manchu, Brant Bjork & The Bros), Nick Oliveri (ex-QOTSA, Mondo Generator) og forsanger John Garcia (ex- Sloburn, ex-Unida, Hermano), har Kyuss leveret en god del af mandskabet til stonerrockens andre hovedaktører.

Siden bruddet har det derfor været mange stonerrock fans våde drøm at opleve Kyuss live igen i forbindelse med en gendannelse. Nu kommer man så et lille skridt tættere på den drøm, da John Garcia drager på en turné under navnet Garcia Plays Kyuss, hvor han (sjovt nok) vil spille Kyuss numre. Med sig har Garcia musikerne Bruno Fevery (guitar), Jacques de Haard (bas) og Rob Snijders (trommer).

Det er muligt at se en video, hvor John Garcia taler om turnéen på YouTube.

Heldigvis kommer touren også til at lægge vejen forbi Danmark, da Loppen i København lægger scene til en koncert d. 9. juni.

Hele tour-planen ser således ud:
17.04.10 – Roadburn Festival, Tilburg (NL)
28.05.10 -  Dublin, Andrews Theatre (IRL)
29.05.10 – Gent, Vooruit (BEL)
30.05.10 – Amsterdam, Melkweg (NL)
01.06.10 – Köln, Underground (D)
02.06.10 – Luzern, Schuur (CH)
03.06.10 – Arau, Kiff (CH)
04.06.10 – Bologna, Estragon (ITA)
05.06.10 – München, Feierwerk (D)
06.06.10 – Wien, Arena (A)
08.06.10 – Berlin, Festsaal Kreuzberg (D)
09.06.10 – København, Loppen (DK)
10.06.10 – Hamborg, Übel & Gefährlich (D)
11.06.10 – Frankfurt, Batchkapp (D)

Relaterede indlæg

6 kommentarer »

  • thomas siger:

    lige en lille kommentar Jeg så Kyoss som opvarmning for soundgarden men det var i 1994 ved lang lørdag i valbyhallen – (blind melon, white zombie, kyoss og soundgarden), i 1992 var corrosion of conformity opvarmning for soundgarden…..not bitching, just getting the facts straight.

  • Carsten M siger:

    Ja ja, bare ringeagt bandets jomfrurejse, deres førstefødte, deres famlende skridt. Men husk på, at selv Bjarne Riis væltede på cyklen, første gang han sad i sadlen. Ja, selv John Holmes var en kejtet og genert, rødmende yndling, første gang han fik et blowjob.

    Jeg vil dog tillade mig stadig at undre mig over, hvad fanden i helvede tidligere Kong-medlemmer laver bag Garcias røv. Hollandsk fusionsmetal rimer ikke rigtig på vestkystamerikansk stonerrock. Men nu får vi se, poppe.

    Garcia med Unida på Loppen for 15 år siden slår dog alt. En dag af de helt sjældne.

    Carsten Hermeeno

  • Thomas Steen Jensen siger:

    Kunne såmænd godt argumentere for at Kyuss ihvertfald kun har udgivet 3 GODE album. Hvor Blues.., Sky Valley og Circus.., alle har samme fede kværnende lyd og suveræne melodier, er Wretch altså en kedelig og ordinær metalsvend, både hvad angår melodier, men i høj grad produktion, som er fersk og fuldstændigt mangler alt det de andre tre indeholder. Bandets sorte får og pubertetsbastard!

    Meeeen uanset fejlcastede hollændere bag Garcia, glæder jeg mig som en lille glad julegris til endelig at stå foran Garcia, siden salig aften i 92 som support for soundgarden.
    God Damnnn!!!!!

  • Carsten M siger:

    Jeg har hørt om den aldeles afsindige tour, du var på med Garcia og Danko Jones. Enten er du mytoman, eller også har det været en fuldstændig sindsoprivende oplevelse af de helt store. Jeg vakler faktisk imellem de to muligheder…

    Jeg er blevet orienteret om, at det er tidligere Kong-medlemmer, han slæber rundt på. Hvordan hulen har han fået støvet dem op – og ikke mindst hvorfor? Kommer du og tager billeder til koncerten?

  • Ja ja hr. Meedom, hvis man tæller Wretch med, har de lavet 4 albums, men… eller det gør man vel. Pokkers!

    Jeg så jo faktisk hr. Garcia i Norge for et par år siden, hvor han var på Tour med Danko Jones. Først spillede Danko en time, og efter en pause kom Danko på scenen igen, men nu med Garcia på vokal. De spillede alt fra Kyuss til Unida og dertil en masse gode gamle covernumre. Det var sgu’ nærmest legendarisk. Men et helt set med Kyuss-numre er da bestemt også lækkert.

  • Carsten M siger:

    … And the Circus leaves Town er nu deres 4. album. blot til din ubehagelige orientering. Men vi er mange der glæder os til at se Garcia, selvom det kan undre, at han har to hollandske lejesvende med sig på touren. Men hva faen, det stinker vel lidt af Kuyss!

Tilføj en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller Før tilbage fra din egen side. Du kan også abonnere på disse kommetarer via RSS.

Vær sød. Hold dig til emnet. Ingen spam. Tak.

Du kan benytte disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en Gravatar-mulig webblog. For at få din egen globalt genkendelige avatar, skal du registere dig hos Gravatar.