Lyt til det nye Paradise Lost album

paradiselost-presse2009-565x377

28. september udgiver de britiske doomrock pionerer Paradise Lost deres 12. album Faith Divides Us Death Unites Us på Century Media Records. Pladen er opfølgeren til 2007-albummet In Requiem, og på det nye album går Paradise Lost over i en mørkere og tungere lyd. For første gang nogensinde i bandets historie har guitaristerne Greg Mackintosh og Aaron Aedy nemlig benyttet 7-strengede guitarer, og indspilningerne er foregået i Fascination Street Studios med Jens Bogren (Opeth, Katatonia m.fl.) i producerstolen.

Faith Divides Us Death Unites Us er trommerne indspillet af session-trommeslager Peter Damin, der dog sidenhen er blevet permanent erstattet af Adrian Erlandsson (Cradle Of Filth, At The Gates, The Haunted).

Lige nu er det muligt at lytte til hele Faith Divides Us Death Unites Us på bandets officielle MySpace-side.

Paradise Lost spiller på The Rock i København d. 24. november.

Tags from the story
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars

Skriv et svar