Ny (gammel) opsamling fra hedengangne Gluecifer

gluecifer-presse2005-565x377

Norske Gluecifer var sammen med svenske bands som The Hellacopters og The Peepshows helt klart bannerførere inden for den skandinaviske revival af garagerocken, som startede i midten af halvfemserne. Gluecifer udgav fem albums fra 1997 til 2004, hvoraf Automatic Thrill var det sidste. Men lige som de to andre nævnte bands, har Gluecifer også valgt at kaste håndklædet i ringen – det skete i 2005.

I 2008 udgav bandet en DVD under titlen Farewell To The Kings Of Rock med deres afskedskoncert der fandt sted d. 14. october 2005 i Oslo, og samme år udkom der på det norske marked en opsamling med hits og b-sider. På grund af label-problemer har det dog indtil videre ikke været muligt at udgive opsamlingen uden for Norge.

Noget kunne tyde på, at problemerne stadig ikke er løst for d. 16. november udkommer B-sides and Rarities 1994-2005 på tyske People Like You Records. Her er desværre tale om en nedbarberet version, der altså ikke indeholder nogle numre fra de fem studiealbums, men derimod kun som navnet antyder sjældenheder. B-sides and Rarities 1994-2005 vil være at finde både på CD og vinyl, hvoraf vinylen også kommer i to versioner (500 på farvet og 500 på sort vinyl).

Tracklisten ser således ud:
1. Desolate City
2. Gary O’Kane
3. Plastic Hand
4. You Keep Me Up All Night
5. Dambuster
6. Ape And Essence
7. Rock’N’Roll
8. Thunder And Lightning
9. Speedfoot
10. Mano A Mano
11. Surrender
12. Shitty City
13. Gods Chosen Dealer
14. Son Of A Good Family
15. Suck City
16. 1994
17. Snyltegjesten

Tags from the story
,
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars

Skriv et svar