Ny video fra Red Lama

Red Lama udgav tidligere i 2018 albummet Motions, og nu er det danske band allerede klar med næste udgivelse – EP’en Dogma – der udkommer 7. december. Dogma er skrevet og indspillet i løbet af en måned i efteråret 2018 og forsanger, Johannes Linnet, udtaler om processen:

”Den tid vi har brugt på ’Dogma’, ser jeg tilbage på som en meget frigjort og meget behagelig odysse for bandet som helhed. At arbejde med umiddelbarhed og det at kunne give slip på naturlig tilfredshed, har skabt en meget mere intens dybde og koncentration i
skriveprocessen end før. Små ideer blev til rå værker over en weekend i slutningen af september og blev herefter finpudset og eksekveret som livesessions i studie 3 på det Kongelige Danske Musikkonservatorium for at bevare den energi, vi rammer, når vi er ude og spille.”

“State the Art” er første nummer der frigives fra EP’en, og i den tilhørende video får man et indblik i indspilningerne på det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Tags from the story
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars