Nyt fra Jason Lytle


Inden udgivelsen af deres foreløbigt sidste album Just Like the Fambly Cat (2006) lukkede og slukkede det amerikanske band Grandaddy. Angiveligt på grund af interne uoverensstemmelser og manglende salg af albums. Siden gik Jason Lytle solo, og han udgav i 2009 albummet Yours Truly, the Commuter under eget navn. Lyden var meget lig den man kendte fra Grandaddy, og nu er Lytle på vej med endnu et soloalbum – og endnu en gang har lyden ikke ændret sig væsentligt. Albummet har fået titlen Dept. of Disappearance og det udkommet på Anti- den 16. oktober. Titelnummeret kan høres her.

På trods af, at Lytle altså stadig satser på sin solokarriere, så er der også tid til en reunion-tour med Grandaddy. Touren bringer i løbet af august og september bandet forbi Schweiz, England, Frankrig, Skotland og selvfølgelig USA.

Tracklisten til Dept. of Disappearance:

1. Dept. of Disappearance
2. Matterhorn
3. Young Saints
4. Hangtown
5. Get Up and Go
6. Last Problem of the Alps
7. Willow Wand Willow Wand
8. Somewhere There’s a Someone
9. Chopin Drives Truck to the Dump
10. Your Final Setting Sun
11. Gimme Click Gimme Grid

Tags from the story
,
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.