Peter Dolving forlader The Haunted

Foto: Olle Carlsson

Peter Dolving, der af flere omgange har været forsanger i det svenske thrash-metal band The Haunted, skriver i dag på sin facebookside, at han forlader bandet. Dolving ønsker ikke at kommentere på bevæggrundene til hans udtræden, da han ikke mener det rager andre mennesker. Noget tyder dog på, at han har været godt træt af bandet, da han skriver:

“After years of working with the band, I am out. I have had it.”

Dolving glæder sig dog til at kunne spille for sine fans med andre projekter, så det nok ikke det sidste vi har hørt til den svenske skrighals.

Peter Dolving var med i The Haunted fra bandets start i 1996, men forlod kort efter udgivelsen af den selvbetitlede debut i 1998 The Haunted. På de efterfølgende to plader The Haunted Made Me Do It (2000) og One Kill Wonder (2003) overtog Marco Aro mikrofonen, men Peter Dolving vendte tilbage til The Haunted på Revolver (2004). Sidste plade (i denne omgang?) med Dolving er sidste års Unseen.

Læs Peter Dolvings statement her!

Tags from the story
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars