R.E.M. er færdige med indspilningerne til kommende album

Ifølge R.E.M.’s hjemmeside, så er bandet nu færdige med indspilningerne til efterfølgeren til 2008s Accelerate. Det endnu navnløse album er blevet indspillet i Hansa Studio i Berlin, hvor vi i tirsdags kunne fortælle, at KT Tunstalls nye album også er indspillet. Og hvor legendariske albums som David Bowies Heroes og U2s Achtung Baby ligeledes kommer fra.

Jacknife Lee (U2, Snow Patrol, Bloc Party) vil nu gå I gang med at mixe albummet, der forventes at udkomme i løbet af foråret 2011. Det bliver R.E.M.’s 15. album.

I disse dage udkommer der i øvrigt en 25 års jubilæumsudgave af R.E.M’s tredje album Fables of the Reconstruction, der kan rekvireres som download, 2xCd, der inderholder 14 hidtil uudgivne demooptagelser, samt på 180 gram vinyl.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar