Robert Glaspers genre-mix kan opleves i DR Koncerthus

RobertGlasper-Presse2013-565x377

Den amerikanske jazzpianist Robert Glasper tog telefonrøret i 2012 og ringede til alle sine favorit sangere/rappere, da han skulle indspille sit album Black Radio på jazzlabel Blue Note. Albummet skulle fokusere på sorte amerikanske musikere. Kunstnere som Erykah Badu, Mos Def m. fl. var indforstået med at projektet havde et lavt budget, så de indgik i samarbejdet for nærmest ingenting. Det album blev hyldet som “Bedste R&B” album til Grammy Awards, og sidenhen er der blevet lavet efterfølgeren Black Radio 2, fra 2013, der også har en masse fantastiske soul, R&B og hip hop gæsteoptrædener.

I forvejen havde Robert Glasper fire jazzalbums bag sig, men han har tydeligvis en lidenskab for at blande sin stil med andre genrer. Dette beviser han også i sin aktuelle coverversion af Nirvana’s “Smells Like Teen Spirit”, hvor han har beholdt melodien, men har ændret alt andet, så nummeret får sit eget liv. I Danmark er vi så heldige, at den talentfulde Robert Glasper  og sit band vil dele sin jazzede, soulede hip hop inspirerede musik med os, når han gæster DR Koncerthusets Studie 2 fredag d. 28. marts.

Billetter kan købes via Billetlugens hjemmeside til 195 kroner stykket.

Tags from the story