Roskilde Festival melder udsolgt

Foto: Flemming Bo Jensen
Foto: Flemming Bo Jensen

Tidligere i dag kunne Roskilde Festival fortælle at der var få billetter tilbage, og at man nok hellere måtte rubbe neglene, hvis man skulle nå at sikre sig en billet til årets udgave af festivalen. Derfor har der nok i løbet af dagen været heftig aktivitet hos Ticketmaster, der står for salget af billetter, og her til aften kunne man da også melde totalt udsolgt af partoutbilletter.

Det er det hurtigste billetsalg festivalen har oplevet i de sidste 20 år, og festivalens talskvinde Christina Bilde udtaler:

Det er helt fantastisk, at vi igen kan melde udsolgt, og især at vi tilmed kan gøre det i så god tid før festivalen. Det betyder, at 80.000 deltagere nu har valgt den fulde festivaloplevelse med musik, kunst og fællesskab gennem otte dage. Samtidig peger billetsalget i retning af, at vi igen kan forvente at leve op til vores almennyttige formål og donere et millionbeløb til velgørende formål efter festivalen.

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 30. juni til lørdag 7. juli 2018.

Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars