Roskilde Festival offentliggør Kendrick Lamar

Foto: Flemming Bo Jensen
Foto: Flemming Bo Jensen

Selv om der stadig er usikkerhed om hvordan sommerens festivaler kan afvikles, fortsætter Roskilde Festival med at offentliggøre kunstnere til sommerens udgave af den største danske festival.

Og nu kan Roskilde Festival så præsentere ingen ringere end rapperen Kendrick Lamar.

Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, udtaler:

“Der er i den grad brug for noget at se frem til i denne tid, og vi vil gerne minde om, at der trods høje smittetal og restriktioner er lys forude. Derfor slipper vi et navn mere til næste års festival. Trods sin forholdsvis unge alder er Kendrick Lamar en moderne legende, og han har stået højt på vores deltageres ønskeliste, siden han debuterede på Roskilde Festival i 2013. Han er en show-mand, men også en politisk engageret kunstner med noget på hjerte, og han rammer et bredt publikum uden at lefle.”

Roskilde Festival har tidligere offentliggjort bl.a. The Strokes, Tyler, The Creator, Faith No More, HAIM, Thom Yorke Tomorrow’s Modern Boxes, Anderson .Paak & The Free Nationals, FKA twigs, Jada, Mayhem, Megan Thee Stallion, The Whitest Boy Alive, Thomas Helmig, TLC og mange flere.

Der er udsolgt af partoutbilletter til Roskilde Festival 2021, men de resterende endagsbilletter bliver sat til salg i det nye år.

Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars