Roskilde Festivalen offentliggør årets program

Foto: Jens Dige
Foto: Jens Dige

Det med stor spænding ventede program til årets Roskilde Festival er netop blevet offentliggjort. Store navne som Nick Cave og Trentemøller gør de allerede offentliggjorte navne Slipknot, Oasis, Coldplay, Pet Shop Boys, Nine Inch Nails og Kanye West selskab øverst på plakaten (se plakaten nedenfor).

Længere nede på plakaten finder vi blandt andre de to store kvindelige personligheder Grace Jones og Lucinda Williams. Særligt sidstnævnte skal nok få støvet til at lette på Dyrskuepladsen. Af andre nye interessante navne kan nævnes metalbandet The Bronx, de svenske søstre fra First Aid Kit, hypede Glasvegas, smukke Marissa Nadler, Peter Sommer, …And You Will Know Us By the Trail of Dead, Jenny Wilson og ikke mindst Isis, der har en stærk albumudgivelse lige om hjørnet.

Disse og mange flere føjer sig til et program, der allerede bestod af Madness, Malk de Koijn, Fleet Foxes, Fever Ray, Mars Volte, White Lies m.fl.

Der er desværre ikke blevet plads til Faith No More, der ellers er blevet efterspurgt vidt og bredt – men traditionen tro, så holder festivalledelsen stadig enkelte navne tæt ind til kroppen. Så håbet lever stadig!

roskildefestival-plakat2009-565x799

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar