Slayer udgiver massivt vinyl boxset

Titler som Reign In Blood (1986), South Of Heaven (1988) og Seasons In The Abyss (1990) vil klinge bekendt i de fleste metalfans ører. De amerikanske thrash legender Slayer har nemlig gennem tiden leveret en del klassiske metalalbums, og nu genudgiver bandet alle plader fra deres Def/American Recordings katalog som et storstilet vinyl boxset under titlen The Vinyl Conflict.

Pakken kommer til at indeholde pladerne Reign In Blood (1986), South of Heaven (1988), Seasons In The Abyss (1990), Decade of Aggression (1991), Divine Intervention (1994), Undisputed Attitude (1998), God Hates Us All (2001), Christ Illusion (2006), og World Painted Blood (2009). Alle plader bliver remasteret fra de originale masterbånd og presses på 180 grams vinyl. Hver plade har en klar innersleeve i en innerjacket, som igen er omkranset af et cover, og reproduktioner af de originale covers er indsat som inserts.

The Vinyl Conflict udkommer først til oktober, og desværre ser det i øjeblikket ud som om, at boxsettet ikke bliver tilgængeligt i Europa. Man har dog altid lov til at håbe.

Læs mere om udgivelsen her!

Tags from the story
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars

Skriv et svar