Umage juleduet mellem The Hives og Cindy Lauper

thehives-presse2008-565x350

Når julen langsomt sniger sig ind på os, kan vi være sikre på, at pladebranchen ikke lader chancen gå forbi for at lukrere lidt på højtiden. Det er nemlig blevet sæson for juleplader og juleduetter, og det meste af det klichéfyldte og pladderromantiske stads kunne undertegnede nu godt være foruden.

Men ovre i skammekrogen opdager man så en lille bastard af et nummer, som man ikke lige havde regnet med at finde til julefesten. Selveste Cindy Lauper der sammen med The Hives har skabt juleduetten “A Christmas Duel”. Et mere umage par skal man lede længe efter.

Som en tidlig julegave til bandets fans, vil det være muligt at downloade nummeret kvit og frit fra den officielle The Hives-hjemmeside i weekenden d. 28.-30. november. Skulle man ikke lige få hentet sangen i løbet af weekenden, så udkommer singlen d. 1. december i England via The Orchard, mens det amerikanske marked må vente til d. 2. december med at købe den.

Men allerede nu er det muligt at lytte til “A Christmas Duel” her!

God jul.

Tags from the story
,
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars

Skriv et svar