Ni år efter bandets debutalbum, er The Veils klar med fjerde udgivelse. Og lad det være sagt med det samme – det er et Veils i absolut topform, og ikke mindst en Finn Andrews der med sin karakteristiske vokal er et gribende og fremragende omdrejningspunkt.
Læs hele indlæggetMusiknyheder
Plader, film, bøger, demoer
Koncerter & festivaler
Interviews og reportager
Cd’er, t-shirts og koncertbilletter
Levellers har begået et stærkt album med fremragende musikalske præstationer over hele linjen. Bandet holder det høje niveau fra ”Letters From The Underground” og viser, at 25 år på bagen i deres tilfælde kun er en fordel. Det skarpe udtryk fra de unge dage er tilsat en tilpas mængde modenhed, og kombinationen af folkrock og punk-attitude er fortsat på et højt niveau.
Få har det overskud, som dan Auerbach har, når han svinger håndleddet over Gibson-gribebrættet og punkterer myten om den tungrøvede, lettere bedagede, kærlighedslidende og introverte bluesguitarist, der bare ikke kan holde på sin kvinde, eller fra sin morfinlast. Det her er sjovt, men ikke for sjov, for drengene går til stålet og spiller både sammenbidt, koncentreret og seriøst, selvom udstrålingen er let, hjertelig og med smil på læben
Man bliver i strålende godt humør af at lytte til Sun River; det er som at flyde på en halvkølig flod en varm sommerdag med udsigt til græssende køer, som nøgne kvinder springer buk henover. Musikken er døsig på en behagelig måde, og som små trædesten i floden sætter Jonas Munk elektriske strømhvirvler til og skaber den spænding, der får det hele til at falde på plads og folde sig ud.
Lørdag stod I popularitetens navn med kunstnere som Rasmus Seebach, Dodo og Johnny Madsen, mens tiden sneglede sig fremad mod White Lies og Spleen United.
Fredag var store musikdag med gang i det nære og intime, men samtidig plads til det dystre og intense.
The Pond er fuld af overraskelser og små charmerende musikalske afstikkere. Det er ikke dem alle, der virker, men Kathryn Williams formår både at skabe charme, intensitet og cool lounge-stemninger på dette eksperimenterende projekt-album.
Måske minder Valtari mest om ( ), for den vælger det underspillede frem for de katarsisfrembringende finaler, der også er en del af Sigur Rós signaturlyd og identitet. Her er musklerne holdt i ave hele vejen til mål, lige med undtagelse af ”Varúð”, og det resulterer i et af det højæstetiske orkesters smukkeste og mest helstøbte udgivelser.
Der er både groovy guitarstøjende øvelokalerock a la Dinosaur, når de er mest løse i kanten, og skrabede popmelodier, solidt forankret med en halvfjerdserstemning, der oser af Beach Boys on acid, og en god del af den rock, der blomstrede i fuld flor i kølvandet på hele grungerockens indtog i starten af halvfemserne.
Torsdag bød bøgescenen på flere spændende navne, nye som gamle, men som det måske ofte ender, så var det de små og uventede, der overraskede, mens de store om ikke skuffede, så manglede gnist og gejst.
Og så blev det onsdag. Og i almindelig festivalsammenhæng ville man nok tænke: “og hvad så?” Men Smukfest har taget konsekvensen af, at næsten halvdelen af festivaldeltagerne kommer fra Sjælland og mange af dem tager tidligt hjem søndag, så officiel start er onsdag. Og hvilken start!
D:A:D viser nye sider af turnélivet i ny fotobog
Sommeren 2012 mødte Diskant D:A:D i forbindelse med afslutningen på deres store Europa-turné og især i forbindelse med offentliggørelsen af en kommende fotobog om D:A:D’s turnéliv af …
Amerikanske The Dillinger Escape Plan har eksisteret siden 1997 og er berømte og berygtede for deres ekstremt vilde, kaotiske og eksplosive livekoncerter og sidst bandet spillede i Danmark, var på Copenhell i 2010. Bandet er …
