Ni år efter bandets debutalbum, er The Veils klar med fjerde udgivelse. Og lad det være sagt med det samme – det er et Veils i absolut topform, og ikke mindst en Finn Andrews der med sin karakteristiske vokal er et gribende og fremragende omdrejningspunkt.
Læs hele indlæggetMusiknyheder
Plader, film, bøger, demoer
Koncerter & festivaler
Interviews og reportager
Cd’er, t-shirts og koncertbilletter
Folkfest blev fejret med fuldskab
Det var kun anden gang nogensinde, at det finske folkmetalband Korpiklaani gæstede Danmark og det var der mange, der havde set frem til. Festet blev der bestemt også, især af de …
Modspil spiller ikke på samme banehalvdel, som jeg gør, hvilket i sig selv godt kan være charmerende og interessant, men når man musikalsk og lyrisk ikke giver noget, virker dem ovre på den anden banehalvdel pludselig flovt malplacerede. Og det er, hvad der er sket med Forhold Og Baghold.
Bjarke Bendtsen har med The Migrant markerede sig som et spændende navn på den alternative folk scene. Hans tredje album Beads cementerer bare ydereligere denne position med velspillende sange der både er smukke og medrivende mens de bliver ved med at variere i udtryk og indhold.
På Vinnie Who’s andet album viser han anderledes tilbagetrukket kvaliteter. Her flages ikke højt med pop fanen men derimod dyrkes den intime disco kinddans. Hovedsageligt har vi derfor at gøre med en mere eftertænksom kunstner der karikeret sagt er modnet med tiden.
Mumford & Sons fik mandag aften flere gange en fyldt Falconer Salen op på kogepunktet. På trods af en lidt for forudsigelig og rutinepræget præstation, havde de os i deres hule hænder, og deres kombination af traditionel folk og efterhånden nærmest stadionrock ramte plet hos den dedikerede fanskare.
En stærk line-up for en debuterende gruppe, gav mig visse forventninger. At vi har med dygtige musikere med store musikalske værkstøjskasser at gøre høres på pladen. Gruppens afdæmpede indie-folk lander i et generelt organisk, behageligt og ikke mindst stilsikkert lydbillede.
Med Someday, Nothing Will Happen er The Great Dictators ep trilogi afsluttet. Denne afrunding er mere løssluppen og let i udtrykket end de to før udgivet ep’er, men stadig med Dragut Lugalzagosi barytone vokal i front som den røde tråd.
A Rising Tide Lifts All Boats er en fin plade, der på fornem vis løfter sig efter hver gennemspilning og som passer som fod i hose til vores vinterlige forår, men som også lider en smule under et lettere monotont udtryk. De stærke sange er dog heldigvis flest på Mire Kays fuldlængdedebut.
Forcentury er ikke et dårligt band, men fordi deres sange for mestendels er hurtigt glemt og ikke rigtig kommer ind under huden på lytteren, kan de med Revelant ikke nå meget ud over en middelkarakter.
Der er mange om buddet på den danske pop/rock-scene, og når alt kommer til alt er det nok et spørgsmål om temperament, om man er mest til det ene eller det andet band i flokken. Gasblå rammer mere tæt på bulls-eye i forhold til mine præferencer end fx Ulige numre og Telestjernen gør.