Wild Nothing, alias Jack Tatum, imponerer på denne EP, hvor han ikke bare demonstrerer en god smag, men også stort talent for både at lave gode sange og interessante lydtapeter. Er man ikke bekendt med Wild Nothing, og sætter man pris på drømmepop og Brian Eno, kan man roligt starte med Empty Estate.
Læs hele indlæggetMusiknyheder
Plader, film, bøger, demoer
Koncerter & festivaler
Interviews og reportager
Cd’er, t-shirts og koncertbilletter
Selvom det var støjet og kaotisk, var det samtidig også satans seriøst og tjekket, og der var ikke skyggen af utjekket punk-stil. A Place To Bury Strangers og især Oliver Ackermann er ganske simpelt støj-genier, der skaber den helt perfekte lyd til deres dystre kærligheds sange, hvor alt deres kaos på en eller anden måde virker utroligt velovervejet.
Københavnske Vinyl Floor leverer med deres andet udspil Peninsula en seriøst ambitiøs konceptplade, der lukrerer forelsket på datidens 70´er værker. Men med al respekt er der en del at arbejde med for Vinyl Floor, før bandet næste gang giver sig i kast med så stort et hævet brød.
To danske bands i skikkelse af københavnske SPEkTR og jyske Lis Er Stille havde sat publikum stævne med deres eksperimenterende art- og prog-rock. Som aftenen skred frem, beviste de hver især, at de har ufatteligt meget at byde på, men i kraft af deres tekniske og udfordrende kompositioner, blev man momentvist hægtet lidt af i det samlede forløb.
Abeele er efter sigende dedikeret popmusik-encyklopædist og det kan høres på The Slideshow Effect, for det er en ren popplade med nik til country og dreampop. Skiven er væsentlig mere klar, ren og organisk i denne ombæring og retningen fra et sovekammerprojekt til et fuldt realiseret band er fuldført.
Umiddelbart var der intet der tydede på seniorklub, da D-A-D kom på scenen. De var tændte, og det samme var Falconer Salen. Cowrockerne skulle vise sig at lukke op for alle sluserne, og giver de 3000 fremmødte en lektion folkelig hård rock og et sceneshow der må have rystet Falconer Salen i grundvolden.
Heidi Mortenson synger på Mørk som en blanding af Karin Dreijer (The Knife, Fever Ray) og Henriette Sennenvalt (Under Byen). Med andre ord en lettere skæv og aparte stemme, man ikke møder mange andre steder. En vokal man enten elsker eller hader, irriteres eller beriges af.
In Flames har 10 album i bagagen, og de er stadig i god form. Koncerten var nærmere ét langt peak, hvor hvert eneste nummer åbnede og lukkede med jubelbrøl. Det var melodisk bulder og brag, når det er bedst.
Den danske sangerinde Ditte Rønn debuterer som solist med albummet Echoes of Madeleine. Og det er en forunderlig og opfindsom blanding af poppede, jazzede og skæve sange, som alle har til fælles, at de rummer fortællinger og stemninger med Ditte Rønn som det klare omdrejningspunkt.
Forsanger David Fjelstrups baggrund fortæller om en barndom, hvor han via sin familie følte sig fanget i en kristen sekt – en verden han selv måtte finde sin vej ud af. Fortvivlelsen i den oplevelse er den selv samme som bærer både tekst og musik på From Sarahs debutplade
Hvis man kan følge med det skånske, og er man til en skæv og avantgardistisk pop, er det bare med at komme ud i hundegården i en fart. Der er for så vidt ikke mange nye elementer i Bob Hunds måde at eksekvere deres musik på, men de blander kortene på en uventet og dybt kreativ måde