Giants Of Rock 2005: Rammstein

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

Efter et langt intronummer, blev scenen indtaget af 6 sikkerhedsvagter med køller og lygter, der gejlede publikum op. Bag ved det sorte fortæppe, kunne man se, at Rammstein stillede sig klar, og da tæppet faldt, eksploderede publikum i stor jubel. Der var ingen tvivl om, hvem folk var kommet for at høre. Første nummer var titelnummeret “Reise Reise” fra Ramsteins seneste plade, og hele scenen var som vanligt bygget op omkring temaet “Mensch/Maschine”. Scenen fremstod som et stort maskinrum, og bandet befandt sig i to niveauer – foran og ovenpå maskinerne.

Selvom Rammsteins show er spektakulært, så savner jeg noget fornyelse. Flammekastermaskerne under “Feuer Frei”, Lynene ud over publikum, ild-buen under “Du Riechst So Gut”, er alt sammen noget, vi har set på tidligere Rammstein tours.

Forsanger Till Lindemann fremtoning var der heller ikke noget nyt ved. Alle medlemmer bevæger sig som maskiner, og det stilistiske bevægelsesmønster virker cool første gang man oplever Rammstein. Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg efterhånden ikke synes det er ligeså cool mere, og hele Rammsteins optræden minder mere og mere om ren rutine. At Rammstein stadig spiller Depeche Mode coveret “Stripped”, er for mig også et tegn på, at Rammstein hænger en smule fast.

Forstå mig ret. Jeg kan ikke sætte en eneste finger på musikken. Den er fremført uden slinger i valsen, og publikum labber da også hele cirkuset i sig, men jeg gad godt se Rammstein prøve noget helt nyt: Bygge scenen som et alpelandskab, eller lave et setup over “Alice i Eventyrland” – det ville ihvertfald være noget andet. Den er hermed givet videre.

En sjov lille detalje var dog Keyboarder Flake’s rollator keyboard, som han suste rundt på scenen med.

Da Rammstein ikke var på promotion tour for en ny plade, var setlisten spækket med hits fordelt ud over bandets fire plader. Der var derfor lidt for en hver smag. Noget for dem, som har været med siden starten, og noget for dem, som først er hoppet på Rammstein-skuden med deres Boogie-hit “Amerika”.

Setliste:
Reise Reise
Links 2,3,4
Keine Lust
Feuer Frei
Asche Zu Asche
Mein Teil
Stein Um Stein
Stripped
Du Riechst So Gut
Du Hast
Sehnsucht
Amerika

Ekstra:
Rammstein
Sonne
Ich Will

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
Roskilde Festival tilføjer 92 navne til programmet
Efter flere års aflysninger af Roskilde Festival, har mange nok ventet på...
Read More
0 replies on “Giants Of Rock 2005: Rammstein”