Vincent Van Go Go-interview

vincentvangogo-presse2005-565x350

Det går langsomt fremad for de århusianske reggae-disciple

Fredag d. 20. januar var dagen hvor sneen for alvor indtog Danmark, og forsinkede store dele af befolkningen. Heriblandt Vincent Van Go Go, der var på vej fra København til deres hjemby Århus, hvor de skulle holde release-party i anledning af deres længeventede debut-album Do You Know?. Festligheden foregik på Fabrikken – en af Århus’ bedste klubber, hvor undergrundsmusikken pumper i nattetimerne, jævnligt med Vincent Van Go Go i spotlyset. Fabrikkens fremtid har dog været lidt tvivlsom, men skulle efter sigende være i sikre hænder nu – og der er vist heller ikke meget tvivl om at Vincent Van Go Go’s fremtid også er det.

Diskant.dk kiggede forbi til det private arrangement, og der blev da også tid til en snak med de stolte og glade musikere.

Unik konstellation

På grund af bandets forsinkede ankomst kom vi først i gang med interviewet da gæsterne var begyndt at dukke op. Derfor var det ikke hele bandet, der havde tid til at snakke, men kun forsangeren Johs Nørrelykke og bassisten Kristian Kold. Vi fandt et bord i hjørnet af lokalet, hvor vi satte os til rette i klubbens gamle møbler, og begyndte snakken – der indimellem blev afbrudt af gæster, der skulle lykønske plade-debutanterne.

Diskant: Er I alle sammen her fra Århus?
Vincent: Ja, fire ud af fem kommer fra Århus, den sidste er en rigtig landmand. Men nu er tre af os flyttet til København.
Diskant: Er det fordi Århus er en dårlig by at være musiker i?
Vincent: Nej, Århus er ikke en dårlig by at være musiker i, men det gået ned af bakke mange steder. Vi er flyttet til København fordi en større by betyder større aktivitet. Og man kan jo også se at de bands, der sker noget for, altid er flyttet til København.
Diskant: Hvornår blev Vincent Van Go Go dannet?
Vincent: Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, nogen af os helt tilbage fra folkeskolen. Ligesom de fleste startede vi med at spille i skolebands, ungdomsklubbands osv. Vi har altid været glade for at jamme, og i starten spillede vi til en masse jam-sessions rundt omkring. En dag da vi spillede sammen alle fem, opdagede vi at vi virkelig kunne skabe noget sammen i denne her musiker-konstellation.
Diskant: Hvornår opstod navnet så?
Vincent: Det var omkring 2001. Navnet stammer faktisk fra en klub i London, der havde et tema under navnet Vincent Van Go Go. Så vi har egentlig hugget det – men nu er det vores. Og vi synes det lidt fjollede navn passer godt på os.

Brasiliansk varme

Diskant: Jeg ved I har turneret i Brasilien – er det ikke lidt usædvanligt at turnere i udlandet før man har udgivet et album?
Vincent: Jo, men det var også helt på vores eget initiativ, og vi betalte det hele af egen lomme. Det er sådan, at Janus, der spiller trommer i bandet, har en kusine der bor i Brasilien. Hun havde en del kontakter, der kunne hjælpe os med at få jobs. Men vi måtte også selv gå rundt og spørge de forskellige spillesteder om lov.
Diskant: Hvad var den største oplevelse i Brasilien?
Vincent: Den største oplevelse var nok da vi spillede på Ipanema stranden. Vi lånte strøm hos en tilfældig kiosk på stranden, og da vi begyndte at spille samlede der sig kæmpe stimer af folk – det var rigtig fedt.
Diskant: Har den brasilianske kultur haft indflydelse på jeres musik?
Vincent:
Ja, meget. Vi er helt klart blevet påvirket af den positive stemning, der er i Brasilien, på trods af alle deres problemer. Og deres samba og dans appellerer også til os – det er et godt modspil det alt det melankolske.
Diskant: Men handler jeres musik om andet en fest og farver?
Vincent: Ja, helt bestemt. Vores sange handler også om ulykkelig kærlighed, religion, og om andre mere alvorlige emner. Men der vil altid være en positiv vibe i vores musik.

Vil ikke med på bølgen

Diskant: I er stadig et forholdsvist ukendt navn i den brede befolkning. Hvad er det I mangler for at slå igennem?
Vincent: Det er svært at sige. Jeg tror at vi lige så stille er på vej. Nu er vi f.eks. blevet spillet på P3. Og vi har lige lavet en musikvideo af nummeret ”Girls”, som vi håber på vil blive vist i Liga eller MTV. Bikstok Røgsystem har skabt mere fokus på reggae, og det kan nok også hjælpe os lidt mere på vej. Men vi passer alligevel meget på, at vi ikke bare hopper med på bølgen, der er populær lige nu. Bikstok Røgsystem er et typisk dancehall-band, det er vi ikke.

Vincent Van Gogo griner og er ikke helt enige da jeg siger, at jeg kommer til at tænke på Drori-Hansen Furniture og Ridin Thumb når jeg hører deres musik, men fortæller selv om deres stil:
– Det er meget soul og reggae. Bob Marley har inspireret os meget. Vi har hver i sær vores inspirationskilder og referencer. F.eks. har vores DJ rødder i hiphop, Janus har lyttet meget til brasiliansk musik, Kristian har hørt meget tråd, og selv har jeg (Johs, red.) hørt meget Eric Clapton. Men for os alle gælder det, at vi har en stor forkærlighed for reggae.

Diskant: I er jo et udpræget liveband – har det været svært at overføre energien til en cd?
Vincent: Nej, egentlig ikke. Vi har indspillet albummet i vores eget studie, og derfor har vi haft rigelig plads til at lege. Og vi står jo også ved trommesættet og forstærkeren inde i studiet, så vi har så meget som muligt med fra vores live-koncerter.
Diskant: Nu vi snakker om jeres nye album – er i tilfredse med resultatet?
Vincent: Ja, enormt. Albummet er jo et produkt af alt det vi har lavet gennem de sidste tre-fire år, men vi synes alligevel, at der er en rød tråd gennem albummet.

Da jeg beder Johs og Kristian om yderligere at sætte et par ord på albummet er budskabet kort men klart: – Det er godt at danse til! Dans for helvede, dans og vær lykkelig!, kommer det fra Kristian, med et smil på læberne.

Diskant: Hvor langt vil i gerne nå?
Vincent: Vi vil da gerne være verdensberømte, men vi tager det stille og roligt. Vi vil gerne blive ved med at have frie rammer til at lave det vi vil, og ikke have et stort pladeselskab til at presse os.

Fransk pladekontrakt

Efterhånden som Fabrikken blev fyldt op med bandets familier og venner, måtte Johs, som en ordentlig vært og forsanger, op og holde en velkomsttale. En del af aftenens program var at vise bandets nye musikvideo til nummeret ”Girls” frem på storskærm, og det var der kommet et virkelig godt resultat ud af. Videoen, der blev vist et par gange, gav et ekstra boost til det i forvejen velfungerende nummer, og forstærkede kun min undren over hvorfor Vincent Van Go Go endnu ikke er blevet større.

Det gjorde ikke den glade og festlige stemning mindre, at bandet havde medbragt tre fustager kvalitets-øl fra et lokalt bryggeri, og jeg blev da også budt på en smagsprøve. Mens jeg drak den velsmagende øl, som fra bryggeriets side var døbt Vincent Van Go Go, stødte jeg tilfældigvis på endnu et bandmedlem, nemlig bandets DJ, Terry Tester. Han havde en dugfrisk nyhed, som kan vise sig at have stor betydning for bandet.
– Vi har netop i dag skrevet kontrakt med et fransk pladeselskab. Vores single ”Do U Know” blev spillet en del på Radio Nova, og blev en stor succes i Frankrig. Det er Morten Varano fra vores danske pladeselskab Murena, der har arrangeret det. Han har kontakter overalt. Og så skal vi spille i Paris til marts.

Inden jeg forlod Fabrikken og atter begav mig ud i vinterkulden, nåede jeg at stille et enkelt spørgsmål til bandets trommeslager, Janus Nevel.
Diskant: Nu har I udgivet et album, I er blevet spillet på P3, I har fået en pladekontrakt i Frankrig, og I skal til at turnere i hele Danmark i februar. Står I foran jeres gennembrud lige nu?
Vincent: Der kommer i hvert fald til at ske meget for os i februar. Jeg ved ikke om vi får et gennembrud, men jeg tror at det langsomt vil gå fremad for os, siger Janus eftertænksomt.
Og lad os håbe han får ret i det.

Written By