Moralske budskaber og tunge beats
Der var fredag aften lagt op til en musikalsk maraton af de store, da hele fire bands skulle betræde scenen i Forum. Hovednavnet var uden tvivl Bristol kollektivet Massive Attack, men inden dem var det Under Byen, Spleen United og The Cardigans, der stod for at varme det fremmødte publikum op.
Under Byen var første band på scenen, og i en forholdsvis anonym halv time formåede de som det eneste, at teste lyden godt og grundigt af. Spleen United formåede bedre at komme ud over scenen, og med en spilleglæde supporteret af en håndfuld sikre hits fik de gang i de fremmødte. Især numre som ”Spleen United”, ”Heroin Unltd.” og ”Gold Ring” kunne få gang i Forum. Sidste band før hovednavnet var svenske Cardigans, der virkede særdeles klar denne aften. Med en god blanding af sange fra det seneste album og hits fra bagkataloget, skabte de for alvor en summen i salen. Nina Persson var forbløffende godt syngende og bandet virkede også til at give hvad de havde.
Lidt over 22:30 skete det som størsteparten af publikum havde ventet på så endelig. Massive Attack kom på scenen og lagde straks ud med at indhylle Forum i et tæppe af sikre beats og massiv bas. I det allerede overophedede og tilrøgede Forum, så gjorde dette sit til, at hallen blev fyldt til bristepunktet.
Denne lidt tunge lyd vedblev konstant i de første par numre, og det første brud i stilen var da den legendariske reggaesanger Horace Andy for anden gang kom på scenen for at synge ”Angel”. Hans stemme kunne virkelig få hårene til at rejse sig, og der var efterfølgende et stort fortjent bifald, til den fantastiske sanger. Forinden havde bandet spillet numre som ”Risington” og ”False Flag”, men det var først for alvor efter ”Angel” at der kom skub i sagerne. Vi blev budt på numre som ”Mezzanine” og ”Teardrop” fremført på sikker vis af den tidligere frontfigur i Cocteau Twins, Elizabeth Fraser.
Under den sidste halvdel af sættet var rammen bagved Massive Attack en kæmpemæssig lysavis, der kom med facts om tab og omkostninger i Irak-krigen. Og 3D kom også med et par kommentarer rettet mod både USA og Danmark, for at bruge sit fokus på at belære publikum om hvor slem en verden vi lever i. Det blev dog sat en smule i kontrast, da lysavisen lige pludselig bragte beskeden ”Guy Ritchie hates Madonna”.
Efter at bandet havde haft en lille pause, kom de ud og leverede et par skudsikre ekstranumre, deriblandt ”Inertia Creeps” og nyklassikeren ”Unfinished Sympathy”, der vel startede hele bandets karriere tilbage i 1991.
Lyden, som ofte er blevet kritiseret i Forum, var denne aften acceptabel, uden dog at være fantastisk. De mol betonede akkorder og den tunge bas, gjorde sit til at lyden blev lige lovlig mudret, men heldigvis ikke så slemt, at det ødelagde oplevelsen.
Massive Attack leverede hvad de skulle, men led dog under at der nærmest var lige så iltfattigt i Forum som i Mariager Fjord, hvilket kombineret med at have stået op i fire og en halv time, til tider gjorde det svært for publikum at koncentrere sig fuldstændigt om musikken. Det havde udelukkende været bedre med en mindre opslået koncert, så man bedre kunne absorbere de engelske trip hop toner.
