Scamp-interview

scamp-dk-presse2008-565x377

Jysk hård metal med blød midte

Med debutpladen Mirror Faced Mentality og flotte anmeldelser i bagagen er det hårdtslående danske metal band Scamp mere end klar til at bevise deres værd. Scamp består af forsanger Mikael Rise, guitaristerne Mads Christensen og Kristian Bruun samt trommeslager Morten Christensen. Diskant satte Mikael Rise stævne til en snak om debutpladen, koncerter og ambitioner og bandet. Scamp blev dannet i 2003 og har foruden debuten udgivet to Ep’er.

D: Hej Mikael. Tillykke med debutpladen, hvordan føles det at sidde med sin første rigtige plade?

Det er jo en drengedrøm der er gået i opfyldelse. Det at sidde med sit eget produkt i hænderne og tænke uhh, hvor er vi fede. Især når man virkelig har knoklet for det og selv synes det lyder godt nok til at blive præsenteret for Danmark, det er en stor følelse.

D: Er det anderledes at sidde med en hel cd frem for at sidde med en ep som I jo har prøvet to gange før?

Ja, helt klart. Processen har været noget helt andet, det her er et sammenhængende album hvor der er tænkt på rækkefølge, energi og flow i hele pladen.

D: Vil du beskrive den proces I har været igennem for at skabe dette debutalbum? Hvordan startede det?

Efter Re-Draft i 2004 begyndte vi at skrive flere sange og det gik der rigtig lang tid med, for når vi først kommer i gang med at skrive, så begraver vi os og flueknepper det hele, piller det fra hinanden og sætter det sammen igen. Da vi syntes vi havde det rigtige materiale til at skabe et sammenhængende album, så var det det vi begyndte at forberede os på.

D: Der er sådan en gammel kliche der siger, at bands bruger hele deres liv på at skrive debutalbummet og derefter har de kun kort tid til at lave den svære to’er. Har I også har haft mange sange på lager til debuten?

Egentlig ikke, kun de tre fra Re-Draft og ”From Nothing” er også en gammel en, men de andre har sådan set taget form inden for de sidste to år. Vi indspillede pladen i 2007 nede hos Ziggy, og da havde det nok taget et års tid at få skrevet de sidste sange. Det tog langt tid da vi lige skulle finde en rytme, hvor det kørte godt med at få skrevet sangene, men da vi fandt rytmen så flowede det rimelig godt.

D: Kan du fortælle lidt om jer selv og bandet til folk der ikke kender jer?

Vi har udgivet to Ep’er, The New Groove Complex og Re-Draft og så det nye album Mirror Faced Mentality som kan findes igennem Scarlet Records. Vi er fire gutter, der har spillet musik i mange forskellige bands. Jeg har tidligere spillet i Nill By Mouth, Mads og Morten spillede i et band der hed Obnoxious helt tilbage fra efterskolen. Kristian kommer fra Struer, hvor han har spillet i forskellige rock bands. Vi er egentlig bare fire gutter der elsker at sidde og nørde med detaljerne og kreere noget musik der får lytteren til at tænke. Vi krammer ikke lytteren ved første møde som fx Volbeat, men måske først tredje eller fjerde gang når man begynder at forstå indholdet og sammenhængen i det hele.

D: Hvordan mødte I hinanden?

Kristian og jeg mødte Morten og Mads over nettet fordi de søgte musikere, men Morten og Mads har kendt hinanden siden skoletiden. Mads og jeg er fra Aalborg og Kristian bor i Struer og Morten bor i Århus, så vi er meget jyske, haha.

D: Har jeres opvækst i Aalborg, som kan være en hård by, haft noget betydning for jeres valg af musikstil og jeres udtryksform?

Jeg tror Mads’ temperament er meget aalborggensisk og det han har oplevet af bylivet afspejler sig også i teksterne. Vi andre har jo bare haft vores små nederlag og sejre og nogen af dem har givet nogle aggressioner som vi nyder at få ud gennem musikken i stedet for at gå ned på den lokale bar og smadre en ned. Det er lidt en forløsning hver gang man går på scenen, for man kan sgu ikke være sur bagefter. Nogle af de flinkeste mennesker man kan møde er metalfolk, for hvem kan være surt når man har været til koncert?

D: Har I altid hørt metal eller har I eksperimenteret med andre genrer?

Altså, vi har altid spillet metal, men vi lytter til alt mulig. Jeg er lidt over det hele; klassisk, rock, indie, verdensmusik, tango osv. Fællesnævneren for os er, at det skal være noget nyskabende og originalt, noget hvor man kan høre, at der sker noget fedt. Det kan være alle mulige genrer. For eksempel Vicente Amigo (Spansk flamenco guitarist, red.) har inspireret os meget, da han bruger meget staccato og hurtigt spil. Han har givet os mange ideer.

D: Hvem komponerer jeres numre?

Jeg er jo ikke guitarist som sådan, det er mest Morten der laver nye riffs og sætter dem sammen. Vi plejer at kalde ham for “hjernen” eller “autisten”, det er ham der står for at arrangere numrene, han er nok hovedkomponist. Vi andre kommer til bagefter, hvor jeg så lægger vokal indover.

D: Nu sidder I så med 13 numre på pladen. Hvad vil I gerne sige med pladen?

Vi vil sgu ud og spille noget live musik. Hvis vi skal tage det tekstmæssige budskab, så er det at præsentere nogle sider af mennesket som man måske ikke altid tænker over. Jeg håber, at andre folk kan få nogle forløsninger over de frustrationer som de nu sidder med. Ja, hvad vil vi? Vi vil ud og spille og have det sjovt.

D: Hvorfor valgte I at samarbejde med Ziggy og Tue Madsen?

Det var noget vi selv ønskede. Jeg kender Tue helt tilbage fra da han sad på den oprindelige Ant Farm og har fulgt hans udvikling. Jeg elsker hans produktioner og han er en mester og en guru inden for den danske metalverden. Ziggy arbejdede vi med på Re-Draft og kunne rigtig godt lide det han lavede. Han er kanon til at få det hele til at lyde som det skal. Det viste sig at give pote, han gik helhjertet op i det. Det er vigtigt at arbejde sammen med nogen som vil bruge tiden på det med et smil på læben. Det har været et rigtig godt samarbejde.

D: Har I selv været inde over produktionen og drejet på knapper?

Ja, det har vi. Det er sådan lidt et krav vi har. Men med Tue behøver man ikke sige så meget for han forstår fuldstændig vores tanker, så det har kun været småting der skulle rettes.

D: Er der noget særligt der har inspireret jer til pladens titel, Mirror Faced Mentality?

Inspirationen kommer fra den mentalitet som mange går rundt med, at der ikke er andre at spejle sig selv i end én selv. Den måde folk møder verden på er igennem sig selv, og derfor er mange blevet rodløse og ensomme.

D: Er det i virkeligheden den arketypiske metalfreak du beskriver?

Nej, overhovedet ikke. Det er generelt unge mennesker som os selv. Kalder man ikke den her generation for Y-generationen eller sådan noget? Lidt for at beskrive den verden vi har levet i, der er ikke noget fællesskab, ingen fast stamme som grenen kan sidde på.

D: I spillede med Hatesphere i Århus for nylig, hvordan gik det?

Det gik kanon, vi kunne ikke have ønsket det bedre. Folk gik amok og vi havde lidt whisky til dem så det hjalp også lidt på det.

D: Var der nogle af jeres fans der havde nået at høre pladen inden koncerten?

Ja helt klart. Der var mange der havde fået den lidt før vi fik den så de kendte sangene.

D: Nu har I så den første plade på gaden og I skal vel i gang med en række koncerter. Hvad er jeres næste ambition?

Ja, vi skal jo lige have booket nogle koncerter. Vi har signet en one-album-deal med Scarlet Records så vi skal ud og finde et større selskab, hvor der måske kan komme lidt penge ud af det også. Ellers vil vi ud på nogle europæiske og danske turneer. Vi er jo ikke det største band i verden, og det bliver vi nok heller aldrig da vi er et niche-band. Men målet er at komme ud og spille for 300-500 mennesker rundt omkring i Europa.

D: Kan du beskrive hvordan det er at stå på scenen og fyre den af?

Det er rigtig fedt. Man bliver sgu lidt skæv af at stå deroppe og se, at folk nyder det. Det er en drengedrøm at stå der, men det er også hårdt arbejde. Man får sgu god kondi af det og det slider. Vores musik er jo også hurtig uden pauser hvor man kan læne sig tilbage. Der er tryk på hele vejen igennem. Det fede er successoplevelsen ved at fange publikum og få dem med og se, at de smiler.

D: Er I nervøse før I går på scenen?

Jo, det vil jeg sige. Det er en positiv nervøsitet, vi har lidt ondt i maven.

D: Hvad har jeres hidtidige højdepunkt været for jer?

Jeg må nok sige da vi spillede med Hatesphere i Århus. Det er nok det største publikum vi har spillet for, ca. 600-700. Det har ændret sig hver gang, det bliver større og større når vi kommer ud og spiller og det er jo kun godt.

D: Hvad går I ellers og laver når I ikke spiller i Scamp?

Uha, det er jo den store kliche indenfor metal. Vi er tre pædagoger og én dyrepasser.

D: Er der da mange pædagoger indenfor Metal?

Ja, det vil jeg gætte på, haha. Det er åbenbart nogle værre følsomme og omsorgsfulde sjæle de her metallere. I hvert fald når vi ikke spiller.

D: Har I andre musikprojekter kørende – sammen eller hver for sig?

Ikke lige nu, der går meget tid med Scamp. Der er meget PR arbejde, så det er der ikke tid til.

D: Hvem er jeres musikalske forbilleder?

Fællesnævner er, som de fleste allerede har fanget, svenske Meshuggah. Det tager vi som et kompliment, det er en stor inspirationskilde hos os alle fire. Men ellers er det meget spredt, fx Pantera, Sepultura, A Perfect Circle, Tool, Placebo, The Cure, Refused. Generelt bare bands der har noget anderledes som fanger os og som ikke lyder som alt andet.

D: Det sidste spørgsmål – hvorfor fandt I på navnet Scamp?

HAHA, ja det er jo så det store antiklimaks, det er jo fra den der hund i Lady & Vagabonden, der hedder Scamp. Vi sad og stenede og tænkte han skulle da æres for at være så nuttet, haha. Det betyder vist bare bastard, så det er også lidt for morskabs skyld og for at få lytteren til at grine lidt.

D: Udmærket, Mikael. Det var hyggeligt at snakke med dig. Held og lykke fremover med koncerter osv.

Tak for det!

Written By