Som et genfødt dEUS.
Belgiske Mintzkov debuterer med albummet 360°, og det er en debut, der er ligeså overrumplende og stærk i både melodier, skævhed og direkthed, som det var tilfældet med landsmændene dEUS på gennembruddet Worst Case Scenario. Mintzkov er som en tidsmæssigt opdateret udgave af den friskhed og frækhed, som dEUS tilførte den europæiske indierock i deres gennembrudsperiode.
Det var en supporttjans for Kaizers Orchestra på nordmændenes seneste Europa-turné, der åbnede for den kontinentale opmærksomhed. Ikke overraskende for hjemlandets musikeksperter, der har hædret Mintzkov med priser for Årets album. Priserne daterer sig dog helt tilbage til 2007 – for så længe er det siden, at 360° udkom i hjemlandet.
At trække tråde til dEUS er dels naturligt, fordi begge bands er belgiske. Men i langt højere grad er det naturligt, fordi lyden – trods sit særlige særpræg – er meget ensartet, og fordi Tom Barman fra dEUS og Philip Bosschaerts fra Mintzkov har en betydelig stemmemæssig lighed og den samme rastløst rolige vokalmæssige måde at fremføre deres numre på.
Mintzkov går lidt mindre i ekstremer end dEUS, men der er stadig plads til både det drømmende, det energiske, det melodiske og støjende. ”Return & Smile” er albummets helt store højdepunkt, hvor alle førnævnte elementer supplerer hinanden på fortrinlig vis, men også ”Ruby Red”, ”Miles Away” og den fornemme ”The State We’re In” fortjener et par ekstra plusser i karakterbogen.
Belgisk rock kan noget og har sin egen lyd og rastløst energiske drømmeattitude. Det er charmerende og velgørende, og det udtrykkes ikke meget bedre, end Mintzkov gør det på dette debutalbum. Det er en debut, der smager af mere, og Mintzkov får de varmeste anbefalinger med herfra.
