Dan Auerbach: Keep It Hid

Dan Auerbach er bedst kendt som halvdelen af The Black Keys, men med Keep It Hid viser amerikaneren, at han også kan stå på egne ben. Det er en blanding af alskens amerikanske rødder, der blendes sammen med en retro-rock-lyd.

cover-danauerbach-keepithid-2009-300x300

Dan Auerbach har intet nyt at byde på

Dan Auerbach er bedst kendt som halvdelen af The Black Keys, men med Keep It Hid viser amerikaneren, at han også kan stå på egne ben. Og det er en blanding af alskens amerikanske rødder, der blendes sammen med en retro-rock-lyd, der får mig til at tænke, at hvis Creedence Clearwater Revival havde haft deres storhedstid nu til dags, så havde de sikkert lydt omtrent som Dan Auerbach.

Lydbilledet er meget garage-præget, og bortset fra den ligegyldige country-åbner ”Trouble Weighs A Ton”, så er de fleste numre elektrisk prægede i deres moderniserede tilgang til den country-inspirerede rock’n’roll. Der er såmænd en udmærket energi, og det rent håndværksmæssige kan man ikke sætte en finger på. Vokalen er den velkendte let brovtende amerikanske country-twistede tone, og i det hele taget er det småt med overraskelser på Keep It Hid, der ofte kører for meget i samme rille.

”Real Desire” lukker lytteren lidt tættere ind til kernen af musikken, og det savner jeg at opleve oftere. For mange af numrene virker som gentagelser af sig selv – og gentagelser i en lettere moderniseret ramme af den country/garage/rock’n’roll, der havde sin storhed for 35 år siden. Jeg bliver ikke fanget af genren igen. I hvert fald ikke, hvis den ikke bibringer mere nyt, end hvad Dan Auerbach står for.

Written By

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *