Nephew skyder med skarpt – pas på du ikke bliver ramt
Det er svært at forestille sig, at Nephew ikke efterhånden må være nået dertil, hvor de forud for en album-udgivelse må stille sig selv nervepirrende spørgsmål, såsom om de nu har valgt den rigtige vej, og om de kan leve op til en efterhånden meget stor fanskares forventninger og ikke mindst de sultne og kritiske anmeldere. Nephew har positioneret sig selv som Danmarks helt store rockband, så helt naturligt er vi mange, der har været spændte op til udgivelsen af DanmarkDenmark.
Ikke lang tid efter at skiven er sat på, fornemmer man, hvad et af de helt store budskaber på DanmarkDenmark er. At Simon Kvamms sangskrivning kritisk retter sig mod den del af befolkningen, som er både hverken/eller og både/og, fortæller første strofe på ”D.T.A.P”.: ”Du stemmer på rød/ men betaler sort/ du siger tolerance er en dyd/ men din egen lunte er kort/ og jeg er decideret træt af pis”, og sådan fortsætter teksterne med bl.a. følgende iagttagelser: ”We like what we know/ but we don’t know what we like” og ”Say what you mean/ but mean what you say”. Citeret på denne måde, kan det virke som simple klicheer, men som sædvanlig formår Simon Kvamm at pakke disse overskrifter ind i sproglige sammenhænge, som bare gør det endnu mere interessant og aktuelt.
Netop Simon Kvamms sangskrivning har udviklet sig siden Interkom Kom Ind. Her på diskant blev det beskrevet som en balancegang mellem det geniale og deciderede vrøvlevers. På DanmarkDenmark er teksterne blevet mere skarpe, og holdningerne er blevet tydeligere. Der veksles stadig mellem dansk og engelsk, men der hersker ingen tvivl om, hvornår Kvamm og co. langer ud. På ”Danmark Man Dark” er tonen direkte politisk. Sangen handler om vores ”buschauffør”, som godt kan styre bussen. Men ved han egentlig noget, om de mænd og kvinder han kører med? Nummeret indeholder enkelte stikpiller vedrørende det danske samfund, og når teksten mod slutningen ændres fra Danmark til Man Dark, behøver man ikke være politisk analytiker, for at gætte hvem nummeret omhandler. Flere af numrene er denne gang udelukkende på engelsk, og her kan man godt savne de gode kombinationer med det danske sprog. Samtidigt hermed er teksterne langt mindre kryptiske end tidligere. Det kan man også savne, men den fornyede skarphed er et kærkomment tiltag.
Nephew leverer en mere skarp og kompromisløs lyd end tydeligere, og den udvikling klæder dem. Guitaren skærer sig flere steder helt ind til benet, i en grad som man ikke har hørt tidligere hos Nephew. Stemningen er til tider nærmest dyster og mørk som på ”Sov For Satan Mand” og ”Det Her Sker Bare Ikk’”. Med tilgangen af Rene Thalund på Interkom Kom Ind kom også flere elektroniske elementer til, og disse er blevet bibeholdt på DanmarkDenmark .
DanmarkDenmark er et album, der med tiden vokser sig stort og stærkt hos lytteren. Ligesom på det forrige album, er der nye takter fra Nephew, og det vil givetvis kræve en smule tilvænning hos mange – en tilvænning som hurtigt bliver hele umagen værd. Nephew har igen udviklet sig til et nyt stadie, og med den udvikling kan man kun rose dem for at tage springet.
Nephew langer lidt ud efter den danske nation her anno 2009, og pointen må være, at man ikke kan regne med en skid, ud over at alle skal dø en dag – selv James Bond
