Paradise Lost: Faith Divides Us, Death Unites Us

cover-paradiselost-faithdividesusdeathunitesus-2009-300x300

Paradise Lost har fundet sig selv

I starten af halvfemserne var Paradise Lost sammen med bands som Anathema og My Dying Bride med til at forme death/doom metallen. Siden har bandet bevæget sig ad en snørklet vej, og Paradise Lost har aldrig været bange for musikalske afstikkere, hvilket især kunne mærkes på Host (1999), der med synth og computerprogrammerede trommer gik Depeche Mode i bedene. Det har til gengæld også betydet, at ikke alt, der er kommet ud af Paradise Losts studie har været lige godt.

Med deres tolvte album, Faith Divides Us, Death Unites Us, er de dog tilbage hvor de er bedst! Bandets forrige album, In Requiem (2007), var et skridt på vejen, men først med Faith Divides Us, Death Unites Us kan Paradise Lost kalde sig kongerne af doom igen. Albummet lægger sig et sted imellem bandets tre bedste albums, Shades of God (1992), Icon (1993) og Draconian Times (1995), og er noget af det tungeste bandet har udgivet, og sanger Nick Holmes er næsten ovre i growl på flere af numrene. En af grundende til den mere heavy og mørke lyd på det nye album er ifølge bandet selv, at de nu, for første gang, benytter sig af en 7-strenget guitar.

Til trods for den genvundne tunge lyd, så er der stadig masser af melodi og gode omkvæd – om end man skal arbejde lidt mere med sangene for at komme ind under huden på dem. Der er selvfølgelig også masser af plads til Holmes’ rene vokal som nyere fans af bandet er mest bekendt med. Og netop Holmes’ vokal er en af albummets store styrker. Han holder vokalen forholdsvis rocket denne gang og viser at han er en af de helt store indenfor genren. Bare lydt til nummeret ”Frailty”, hvor han flot skifter stil hen over de til tider galopperende trommer og skærende guitar. Et nummer, der indeholder selve essensen af albummet og fanger Paradise Lost når de er bedst.

Droppede man Paradise Lost dengang i slut halvfemserne på grund af deres lidt for rene lyd, så har de med Faith Divides Us, Death Unites Us givet en rigtig god grund til at genoptage forholdet.

PARADISE LOST – Faith Divides Us Death Unites Us (NEW VIDEO)

Paradise Lost [NEW ALBUM OUT NOW] | MySpace Video

Reklamevideo for albummet:

Written By

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *