Lyt til nyt fra band med Refused-medlemmer
byI 1998 gik et af hard core-verdenens helt store bannerførere Refused i opløsning. Refused var med til at ændre hard core-genren med deres sidste…
I 1998 gik et af hard core-verdenens helt store bannerførere Refused i opløsning. Refused var med til at ændre hard core-genren med deres sidste…
Jeg er ganske imponeret over Høgni, der fremstår som en fremragende kunstner, der går i ét med sin musik, og som er hundrede procent integreret i skabelsen af numrene. Og det har den moderne musikscene i den grad brug for at tage imod med åbne arme.
Engang havde W.A.S.P. stor succes med deres helt egen chok-rock inspireret af Kiss og Alice Cooper. Her mere end 20 år efter debuten er der ikke noget, der tyder på genrejsning for den legendariske frontfigur Blackie Lawless. Dertil er der for få højdepunkter.
Der bliver sjældent plads nok til, at den spinkle og udtryksfulde vokal får plads til at sætte sig solidt i produktionerne. Lidt for mange forsøg på at klistre stemninger ovenpå den rene og uspolerede skønhed, medvirker til, at jeg aldrig rigtig finder ind til sjælen i Liva Anderssons ellers så følelsesbetonede og sjælfulde univers.
Kan man leve med at blive afhængig af små 30 min. musik, som man er nødt til at sætte på repeat knappen, er Shrinebuilder et absolut must. Bandet består af fire levende legender som nærmest betragtes som larger than life skikkelser i en musikalsk joint venture. Altså en supergruppe af episke dimensioner hugget i granit.
Generelt er det lidt svært at se hvor APMN, egentlig vil hen med denne Ep og udspillet virker noget søgende og en kende retningsforstyrret. Ikke desto mindre oplever jeg, at jo mere jeg lytter til deres udspil, jo mere sværger jeg til, at de måske kan nå langt med deres gode melodier.
Det københavnske math-rock band Marvins Revolt udgav i 2007 deres andet album Killec, der udover rosende ord fra anmelderne også blev vel modtaget i…
David Gray virker som en kunstner, der er godt på vej til at finde sig selv – men som stadig mangler det sidste for at være i total balance. På Draw The Line formår David Gray at kombinere den spontane sangskrivning med det modnede udtryk, som også prægede hans seneste studiealbum. Udtrykket er mere helstøbt – men albummet bliver aldrig den store åbenbaring.
Giana Factory har allerede begejstret pressen med flere bemærkelsesværdige liveshows. Og “Bloody Game” viser, at bandet også kan på album. De har noget at byde på, og de er ikke bange for at stå inde for deres særegne, semielektroniske og dragende udtryk.
Den 3. november kan Bat For Lashes-fans få mere at glæde sig over. Det er nemlig dagen hvor Astralwerks Records genudgiver Two Suns i…
Yaguar har med sin imponerende spændvidde og sit fornemme udtryk, der rummer så mange af den tidsaktuelle popscenes elementer, potentialet til at blive en af dansk pops mest betydningsfulde udgivelser i dette årti. Og det er næsten skræmmende at tænke sig, hvad Julie Maria kan drive det til, hvis hun fortsætter udviklingen i denne retning.
Vic Chesnutt betegnes mange steder som en af de mest undervurderede kunstnere i sin genre. Og det understreger han med albummet At The Cut, der næppe rammer den store masse-hyldest, men som rummer enormt meget – såvel kvalitets- som indholdsmæssigt. Omend det nok er et album for feinschmeckere.