oktober, 2009

Høgni: Haré! Haré!

Høgni: Haré! Haré!

by

Jeg er ganske imponeret over Høgni, der fremstår som en fremragende kunstner, der går i ét med sin musik, og som er hundrede procent integreret i skabelsen af numrene. Og det har den moderne musikscene i den grad brug for at tage imod med åbne arme.

W.A.S.P.: Babylon

W.A.S.P.: Babylon

by

Engang havde W.A.S.P. stor succes med deres helt egen chok-rock inspireret af Kiss og Alice Cooper. Her mere end 20 år efter debuten er der ikke noget, der tyder på genrejsning for den legendariske frontfigur Blackie Lawless. Dertil er der for få højdepunkter.

Liva Andersson: Presence

Liva Andersson: Presence

by

Der bliver sjældent plads nok til, at den spinkle og udtryksfulde vokal får plads til at sætte sig solidt i produktionerne. Lidt for mange forsøg på at klistre stemninger ovenpå den rene og uspolerede skønhed, medvirker til, at jeg aldrig rigtig finder ind til sjælen i Liva Anderssons ellers så følelsesbetonede og sjælfulde univers.

Shrinebuilder: Shrinebuilder

Shrinebuilder: Shrinebuilder

by

Kan man leve med at blive afhængig af små 30 min. musik, som man er nødt til at sætte på repeat knappen, er Shrinebuilder et absolut must. Bandet består af fire levende legender som nærmest betragtes som larger than life skikkelser i en musikalsk joint venture. Altså en supergruppe af episke dimensioner hugget i granit.

All Products Made Nice: APMN

All Products Made Nice: APMN

by

Generelt er det lidt svært at se hvor APMN, egentlig vil hen med denne Ep og udspillet virker noget søgende og en kende retningsforstyrret. Ikke desto mindre oplever jeg, at jo mere jeg lytter til deres udspil, jo mere sværger jeg til, at de måske kan nå langt med deres gode melodier.

David Gray: Draw The Line

David Gray: Draw The Line

by

David Gray virker som en kunstner, der er godt på vej til at finde sig selv – men som stadig mangler det sidste for at være i total balance. På Draw The Line formår David Gray at kombinere den spontane sangskrivning med det modnede udtryk, som også prægede hans seneste studiealbum. Udtrykket er mere helstøbt – men albummet bliver aldrig den store åbenbaring.

Giana Factory: Bloody Game

Giana Factory: Bloody Game

by

Giana Factory har allerede begejstret pressen med flere bemærkelsesværdige liveshows. Og “Bloody Game” viser, at bandet også kan på album. De har noget at byde på, og de er ikke bange for at stå inde for deres særegne, semielektroniske og dragende udtryk.

Julie Maria: Yaguar

Julie Maria: Yaguar

by

Yaguar har med sin imponerende spændvidde og sit fornemme udtryk, der rummer så mange af den tidsaktuelle popscenes elementer, potentialet til at blive en af dansk pops mest betydningsfulde udgivelser i dette årti. Og det er næsten skræmmende at tænke sig, hvad Julie Maria kan drive det til, hvis hun fortsætter udviklingen i denne retning.

Vic Chesnutt: At The Cut

Vic Chesnutt: At The Cut

by

Vic Chesnutt betegnes mange steder som en af de mest undervurderede kunstnere i sin genre. Og det understreger han med albummet At The Cut, der næppe rammer den store masse-hyldest, men som rummer enormt meget – såvel kvalitets- som indholdsmæssigt. Omend det nok er et album for feinschmeckere.