Monsters of Folk løfter sløret for fredagens koncert

monstersoffolk-cover-565x377

Hvis du er en af dem, der har sikret sig billet til Monsters of Folk’s koncert i Store Vega i morgen, så er det måske værd at vide, at du skal finde de behagelige sko frem og tage dem på fødderne. Glem alt om stiletter!

Ifølge en udsendt pressemeddelelse fra Beatbox Booking så vil Monsters of Folk ikke bare spille bandets egne sange, men også de enkelte medlemmers sange fra andre sammenhænge. Det er måske ikke så overraskende i sig selv, men at Connor Oberst, M. Ward, Jim James og Mike Mogis har tænkt sig at give en maratonkoncert på mellem 2½ og 3 timer var svært at forudsige. Men det er lige netop hvad de har tænkt sig at gøre – og det i ét langt sæt uden pauser!

Koncertens første del vil være en blanding af Connor Oberst (Bright Eyes)-numre, M. Ward-numre og My Morning Jacket-numre, hvorefter den sidste del vil være helliget det fælles projekt Monsters of Folk.

I skrivende stund er der stadig billetter til 250 kr. + gebyr. Koncerten starter præcis kl. 20.

Written By

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *