januar, 2010

28.01.10 – Mustasch – Pumpehuset

28.01.10 – Mustasch – Pumpehuset

by

De fem studiealbums udgør tilsammen et solidt bagkatalog, men det var især numrene fra bandets seneste selvbetitlede udgivelse, der gik rent ind hos undertegnede. Numrene har simpelthen et markant bedre sangmateriale, og dét, sammenholdt med bandets efterhånden solide rutine, gør Mustasch til en overbevisende oplevelse.

Nr. 1 – Opeth: Damnation

Nr. 1 – Opeth: Damnation

by

Diskant.dk har i løbet af januar måned kåret 00ernes tredive bedste albums. På førstepladsen ligger svenske Opeth med Damnation (2003) som diskants anmelder kalder for en særdeles vellykket bastard.

Nr. 2 – Damien Rice: 0

Nr. 2 – Damien Rice: 0

by

o var placeret det unikke sted mellem kommercielt tilgængeligt og kunstnerisk overbevisende, som er så vanskelig at finde. En balance, der næppe kan findes, hvis man søger den, men som Rice formåede at skabe i det ubevidste.

First Aid Kit: The Big Black And The Blue

First Aid Kit: The Big Black And The Blue

by

Forventningerne har været store til First Aid Kits første fuldlængde album. Desværre skuffer det med kedelige melodier og trættende vokalharmonier. Der er dog også højdepunkter, og talentet er stadig intakt, hvilket bl.a. vises på albummets første single.

Nr. 3 – Arcade Fire: Funeral

Nr. 3 – Arcade Fire: Funeral

by

Da ironien forsvandt, blev der plads til noget til en lille smule original inderlighed. En svær disciplin, som canadiske Arcade Fire mestrede som få på debuten Funeral fra 2004. Et album der beviste, at der stadig er plads til rockmusik i det store format.

Beach House: Teen Dream

Beach House: Teen Dream

by

Beach House er som altid dybt forankrede i fortidens lyd og røgede stemninger. Rodfæstet i 60’ernes og 70’ernes hippiepsychfolk gør bandet en dyd ud af at lyde som bedagede anakronister.

Hot Rats: Turn Ons

Hot Rats: Turn Ons

by

Hot Rats skal nok skabe glæde, stemning og fest på livescenerne. Men som album kræves der væsentligt højere niveau, når man som kopiband tager så store kunstnere og enkeltnumre op, som det er tilfældet på dette album. På enkelte af numrene lykkes bandet til fulde, men der er flere middelmådigheder end perler.

Nr. 4 – Muse: The Resistance

Nr. 4 – Muse: The Resistance

by

Muse producerer for første gang selv og indspiller i eget studie på The Resistance. Det har givet de tre englændere plads og frihed både musikalsk og konceptmæssigt. Eksperimenter, holdninger, følelser og drama får frit løb på albummet, der nærmest ender med at blive et opus, der samler perfekt op på bandets årti.

Michael Falch: Fodspor i havet

Michael Falch: Fodspor i havet

by

Michael Falch har fundet et stærkt udtryk i en enkel produktion på det nye album Fodspor I Havet. Gribende bliver det imidlertid ikke helt, men Falch er rette isede vej i en enkel og direkte produktion, der får hans sange og vokal til at fremstå bedre end nogensinde.

Nr. 5 – Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not

Nr. 5 – Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not

by

“There’s only music, so that there’s new ringtones”. Sådan synger Alex Taylor på Arctic Monkeys’ debut Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not . Historiens hurtigst sælgende debutalbum beviste, at musik kan andet og mere end levere lydtapet. Den kan også være overraskende nærværende .