juni, 2010

Nr. 1 – Nirvana: Nevermind

Nr. 1 – Nirvana: Nevermind

by

I 1991 udkom et album, der uden tvivl er et af de mest stilskabende rockalbums i nyere tid. En hel generation af unge mennesker havde med et slag fået sig et talerør via en frontfigur, der var lige så utilpasset som dem selv. Udover en karismatisk forsanger var, og er, en af grundende til albummets brede appel, at det i bund og grund består af 12 popsange pakket ind i en beskidt lyd.

Divine Comedy: Bang Goes The Knighthood

Divine Comedy: Bang Goes The Knighthood

by

På størstedelen af ”Bang Goes The Knighthood” formår Neil Hannon at finde balancen mellem det sarkastiske og humorisitiske og mellem det dybsindige og vedkommende. Det gør dette album til et fremragende og smittende bekendtskab, der kun misser den sidste tand på karakterskalaen, fordi det mod slutningen bliver en anelse mere fjollet end nødvendigt.

Nr. 2 – Radiohead: OK Computer

Nr. 2 – Radiohead: OK Computer

by

I de tretten år siden OK Computer er albummet blevet skamredet af både inden- og udenlandske bands, der ikke er i nærheden af det niveau Radiohead altid har befundet sig på. OK Computer vil for altid stå som et af 90’ernes store højdepunkter og et af rockens helt store albums.

Victor Démé: Deli

Victor Démé: Deli

by

Med sin underspillede, nogle gange sludrende vokal fremmaner Démé ørkenbilleder af liv og sanselige verdener, der både danser til den vuggende rytme og svømmer hen i de flotte guirlander af melodi og rytme. Alt sammen funderet i en rodfæstet blues og en sans for det folkelige.

Nr. 3 – Portishead: Dummy

Nr. 3 – Portishead: Dummy

by

At Portishead skabte en ny genre eller i hvert fald populariserede og satte tyk streg under termen trip hop og viste hvor stor en berettigelse den havde, blev tydeliggjort af den efterfølgende tsunami af mere eller mindre kompetente kopister der fulgte med i kølvandet på Dummy.