Phosphorescent: Here’s To Taking It Easy

Selvom der er flere gode numre på Here’s To Taking It Easy, så er det som om Houck ikke helt mestrer sin nye country-stil. Flere af sangene kommer til at fremstå som velmente parodier af sange skrevet af kunstnere, for hvilke genren fremstår mere autentisk.

Ikke helt vellykket country

Sidste års udgivelse af To Willie var lidt af et stilskifte for Mathew Houck, der er manden bag Phosphorescent. Albummet var en hyldest til Willie Nelson og indeholdt udelukkende numre skrevet af eller populariseret af Willie Nelson. Stilen var derfor naturligvis country – og det spor er Mathew Houck fortsat ud af på Here’s To Taking It Easy, der er hans sjette album. Særligt nummeret ”Heaven Sittin’ Down” er som taget ud af Willie Nelsons bagkatalog.

Houck har til dels forladt den mere indadvendte folkede stil han begik sig i på sine tidligere albums til en mere udadvendt og, sine steder, radiovenlig country i alle mulige forskellige afskygningen. Vokalen er stadig umiskendelig og skal man sammenligne den med en anden kunstner, der begår sig indenfor samme genre må det være Bonnie ’Prince’ Billy.

Selvom der er flere gode numre på Here’s To Taking It Easy, så er det som om Houck ikke helt mestrer sin nye stil. Flere af sangene kommer til at fremstå som velmente parodier af sange skrevet af kunstnere, for hvilke genren fremstår mere autentisk. Derfor er et nummer som den afdæmpede og jagede ”Hej, Me, I’m Light” et af albummets bedste – og det ville faktisk passe godt ind på Pride fra 2007. Albummet inden stilskiftet.

Written By

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *