Misconduct: One Step Closer

Det er intelligent og fræsende på den fede måde, men der er ikke meget punk over titler som ”Closer”, ”Salvation Generation” eller ”Peace, Love & Unity”. Man er mere hensat til den radiovenlige undergrundsrock, der er flot produceret, og hvor selv de unge piger synes at drengene på albumcoveret ser godt ud med deres hanekam, kæder og tatoveringer.

Svensk emocore med hanekam og buler i bukserne

Misconduct sprøjter deres andet album på markedet med tolv skæringer, der bliver fyret af som bolchefarvede ammunition og med en imponerende variation og råstyrke. Stilen er tydeligvis, og helt uden skrupler, hentet direkte fra koryfæer som Bad Religion med deres punkede rock’n’roll, men i høj grad også yngre inspirationskilder som Good Charlotte, Blink 182 og måske endda også Green Day på en god dag.

Normalt er punk hårdt og kompromisløst og med en ram stank af antifølelser og modreaktioner, der koger over i anarki og tøjlesløshed. Jeg vil i den sammenhæng kalde Misconducts musik for emopunk. Energien og tempoet fra punken, er det styrende element, men imellem rammerne hælder Misconduct en sympatisk, humoristisk og ja, vel nærmest optimistisk surferstemning med masser af overskud og tatoverede drengerøvsattituder.

Det er intelligent og fræsende på den fede måde, men der er ikke meget punk over titler som ”Closer”, ”Salvation Generation” eller ”Peace, Love & Unity”. Man er mere hensat til den radiovenlige undergrundsrock, der er flot produceret, og hvor selv de unge piger synes at drengene på albumcoveret ser godt ud med deres hanekam, kæder og tatoveringer.

Guitarerne spiller flot varieret og lyder momentvist som Offspring med deres springende, abrupte forløb. Trommer og bas ligger med en bastant, hårdtpumpet energi, der spiller solidt op til de effektivt varierede melodier, og bassens metalliske klang understøtter det punkede element uden at give køb på det velproducerede.

Melodierne hænger godt sammen, og de har kun den svaghed, at det hele næsten bliver for flot produceret. Men det er en smagssag, om man er til den ægte vare, hvor spyttet står ud af kæften på sangeren, og det hele gør lidt ondt at lytte til. Eller om man er til den mere glatte fernis, der er hældt over et hårdtpumpet koncept som Misconducts. Jeg selv er til den ægte vare og taber hurtigt interessen for bands som disse, men det er effektivt skruet sammen, og jeg er sikker på, at den svenske kvartet kan levere nogle heftige koncerter. For energien er der.

Written By
More from Carsten Meedom
Sun River: Sun River
Man bliver i strålende godt humør af at lytte til Sun River;...
Read More
0 replies on “Misconduct: One Step Closer”