Essence: Lost In Violence

Bid godt mærke i navnet på dette band, for hvis ikke de inden året er omme har modtaget stor anerkendelse for denne plade, så er der noget rivende galt. Essence har eksisteret i seks år og dette er bandets debutalbum. Et album, der lover godt for fremtiden og som man skal unde sig selv hvis man holder thrashmetallen som den lød i 80erne.

Déjà vu metal deluxe

Bid godt mærke i navnet på dette band, for hvis ikke de inden året er omme har modtaget stor anerkendelse, så er der noget rivende galt. Essence har eksisteret i henved seks år, men aktuelle Lost in Violence er debutalbummet (lige bortset fra en Ep fra 2007).

Hvis du ligesom undertegnede higer efter den metal der blev grundlagt i starten af firserne så er danske Essence lige i din boldgade. For nok består Essence af forholdsvis unge fyre, men de fire musikere har fuldstændig kontrol på 80’ernes speed metal og thrashens fundamentale islæt. Lost In Violence besidder en udpræget nostalgisk kvalitet samtidig med, at den er helt tilstede i nuet. Men firser-thrashen løber som den røde tråd gennem de ti numre og lytter man godt efter kan man nemt identificere hvor inspirationen præcis er hentet fra. Her genlyder tidligere så markante værker i metal historien som Master of Puppets, Spreading The Disease (Anthrax), The Legacy (Testament), Iron Maiden – specifikt Piece of Mind perioden og Slayer’s Seasons In The Abyss og ikke mindst Exodus’ Bonded by Blood. Det er store sammenligninger for et ungt og debuterende band, men ikke desto mindre er det fakta.

De fleste numre på pladen er skrevet af forsanger og guitarist Lasse Skov og bassisten Tobias Nefer. Resten af bandet udgøres af trommeslageren Martin Haumann og guitaristen Mark Drastrup der begge leverer forrygende præstationer. Numre som “Blood Culture”, pladens højdepunkt “Shades of Black” og “Aggressive Attack” indeholder masser af variation, musikalske overraskelser og vidner om overflod af ægte talent; instrumentkontrol i en sådan grad som er sjældent hørt for sådan et ungt band. Essence har helt rigtigt forstået, at for at få det hårde til at fremstå hårdt, så skal der vejes op med lysere og blødere stykker. I denne ligning passer numre som “Oblivion”, Tobias Nefers melodiske bass-intro til førnævnte “Blood Culture” og det smukke mellemstykke på titelnummeret perfekt ind. Disse eksempler vidner også om, at Essence ikke kun forsøger at plagiere fordums kunstnere, men i høj grad er inspireret af mere nutidige og progressive strømninger.

Det bliver interessant at se om Essence fremover vil trække mere på inspirationskilderne eller arbejde hårdere på, at definere sin helt egen lyd. Jeg vil nu mene, at de er godt på vej  mod det sidste.

Essence er på turné i skrivende stund.

Written By

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *