The Answer: Revival

Revival er et solidt rock’n’roll-album, med alt hvad et sådant album skal have, men så desværre heller ikke rigtig mere. Det holder sig på den sikre side, og med ti år på bagen kunne man godt ønske sig, at de brød ud af spændetrøjen.

Rendyrket Rock’n’Roll – og ikke mere

Bandet The Answer er intet nyt navn i rockverdenen. Bandet har udgivet to studiealbums, et livealbum, en DVD og et hav af singler. De var på tour med AC/DC i 2008/2009, på deres Black Ice World Tour som b.la. rundede Parken 19. juni 2009. Bandet blev dannet i 2000 og har haft stigende succes over de sidste ti år. De har nu udgivet deres tredje studiealbum Revival, som de ganske forståeligt selv er meget stolte af.

Et lækkert country/blues-riff ruller ud af højtalerne når du sætter Revival i anlægget. Det er starten på det første nummer ”Waste Your Tears”. Nummeret har dog hverken meget med country eller blues at gøre når det rigtig kommer i gang. Bluesriffet erstattes af et hårdt metal-lignende riff, der akkompagneres af Cormac Neeson’s hæse vokal og giver associationer til vokalister som Andi Deris fra bandet Helloween, og Ronnie James Dio. Nummerets komposition er som taget ud af Rock’n’Roll håndbogen og har den helt rigtige sammensætning af guitarsoloer, hårdt pulserende trommespil og et omkvæd der er let at synge med på. Med andet nummer ”Use Me” hæves pulsen lidt og nummeret ruller derudaf i bedste AC/DC stil. Derudover er der ingen rigtig fængende elementer i de to første numre, da de mest af alt lyder som noget man har hørt før. Tredje nummer har en lækker bluesharmonika med og en stærkt bluesinspireret intro ligesom det første nummer på albummet. Det er tydeligt at høre at man her har med et band at gøre, der kender deres rødder og brænder for den ægte rendyrkede rock’n’roll. Har man sagt rock’n’roll må man også sige blues, og det er rart at høre et moderne band der anerkender denne samhørighed mellem genrerne. Det er dog ikke meget vi får lov at høre til de lækre blueselementer igennem albummet, og det er lidt en skam, da det klæder musikken rigtig godt.

Revival er et solidt rock’n’roll-album, med alt hvad et sådant album skal have, men så desværre heller ikke rigtig mere. I et par enkelte numre som ”Use Me”, ”vida” og ”One More Revival” løsriver irerne sig fra den ellers meget fastlagte stil og anvender elementer fra andre genrer som blues, gospel og country. Det er dejligt at høre at bandet kan andet and at spille rock, desværre mener denne anmelder ikke at de viser nok af hvad de kan og holder sig måske lidt for meget på den sikre side med det musik de kender.

More from Niels Ryding Olsson
One Sixth Of Tommy: You’re In My Head
Som albummet skrider frem står det dog klart at der ikke er...
Read More
0 replies on “The Answer: Revival”