Lousiana Red & Little Victor’s Juke Joint: Memphis Mojo

Albummet er en fryd at lytte til, og jeg får fornemmelsen af ikke at sidde i min stue, men nærmere at være på en røgfyldt bar med en kold fadøl i hånden. Det er dog svært at måle og veje denne konstellations udgivelse. For nok er det godt, nok er det rart, men spørgsmålet er hvad det skal måles op ad? Tjah, som sagt, ”if it ain’t broken, don’t fix it”.


Lysten til at anmelde denne plade kommer af min øjeblikkelige forelskelse i HBO-serien ”Treme” som omhandler musikmiljøet i Treme, New Orleans i særdeleshed og andre samfundslag ditto i almindelighed efter orkanen Kathrina ramte byen i 2006.

Jeg har sandt at sige ikke den store forstand på blues, jazz, funk og andre udstikkere herfra, andet end at jeg synes at det er en fryd at lytte til og stærkt stemningsgivende og fyldt med billeder og kærlighed til musikken. Louisiana Red & Little Victor’s Juke Joint består af Louisiana Red, Little Victor, Bob Corritore, David Maxwell, Mookie Brill, The Hawk, Alex Pettersen og Bill Troiani.

Tjah, det er svært at sige andet end, ”if it ain’t broken, don’t fix it”. For det er egentlig bare lækkert at lytte til musikere der brugere deres instrumenter, som var det en forlængelse af dem selv pumpet fuld med deres hjerteblod og en med en vokal i front, der trækker på, hvad der lyder som sin livslange erfaring. Drengene jammer og de jammer godt. Der bliver unægtelig ikke tilført noget nyt, i hvert fald ikke for uprøvede ører, der ikke har fået hylet ørene fulde af sydstatsbluestonerne af masser af guitar, bas, kontrabas og piano. Men traditionen for blues-musik bliver videreført, så man tror på det igennem Louisiana Reds vokal, der videregiver blues’ sjæl. Læser man om Louisiana Red på nettet, så kan man da også hurtigt se, at han har været i gang i lang tid og blandt andet spillet med en del af de tunge drenge, så som B.B. King og Muddy Waters.

Erfaringen taler gennem hans mund og de musikere han har slået klæderne sammen med ligeså. Det er som det skal være og jeg kan ikke sætte en finger på, hvor det skulle være anderledes. De finere nuancer skal man være en større kender end jeg for at forstå og værdsætte. Albummet er en fryd at lytte til, og jeg får fornemmelsen af ikke at sidde i min stue, men nærmere at være på en røgfyldt bar med en kold fadøl i hånden. Det er dog svært at måle og veje denne konstellations udgivelse. For nok er det godt, nok er det rart, men spørgsmålet er hvad det skal måles op ad? Tjah, som sagt, ”if it ain’t broken, don’t fix it”.

More from Christine Hovgaard Jensen
30.06.11 – Oh Land – Cosmopol, Roskilde Festival
Instrumentalsiden er præget af en art organisk elektronica, der lyst og knitrende...
Read More
0 replies on “Lousiana Red & Little Victor’s Juke Joint: Memphis Mojo”