Kong Nikolaj viste klassen
Det er i den grad blevet populært, at hylde den danske musiker Nikolaj Nørlund. I starten af året tilføjede det musikalske vidunderbarn albummet Alt Sammen, Lige Nu til sin diskografi, og siden har begejstringen over den danske indie-majestæt været stor. Albummet fik flotte anmeldelser, radioen har flittigt spillet singlerne ’Ned Til Søen’ og ’Man Blir Forsinket Så Let’, og senest har Radio 24syv just sendt 5 timers radio om Nørlund. Det er dog ikke kun denne ene plade der danner baggrunden for fortællingen om Nikolaj Nørlund. Nej det er de 21 år, der er gået siden Nørlund udgav sit første album med bandet Trains and Boats and Planes, hvor Nørlund har placeret sig som konge af den danske alternative rock. Det er hele den fortælling, der mundede ud i at majestæten kunne indtage en af landets fineste og mest eksklusive scener: DRs koncertsal.
Med sig havde Kong Nikolaj taget diverse prinser og prinsesser fra den danske indie-scene, for at præsentere de forskellige kapitler, fra den tykke fortælling om hans dansksprogede karriere. Således præsenterede Nørlund numre fra solo-debutten Navnløs, frem til et splinternyt uudgivet nummer. Koncerten varede på den gode side af to timer, så Nørlund havde rigeligt med sideplads til også at komme rundt om f.eks. ’Mit Herredømme’ fra H.C. Andersen albummet Andersens Drømme, Leonard Cohen fortolkningen ’Pergament Hotel’ fra På Danske Læber og John Mogensens ’Ensomhedens Gade Nr. 9’ fra EP’en Kom Med Et Bud. Alle sangene lød lige friske og lige gamle. Således kunne den splinternye ’Små Røde Biler’ sagtens optræde på samme album, som den 16 ældre ’Indre By’. Nørlund var en sikker fortæller, og koncertens eneste problem var at kontrollere den vilde akustik i koncertsalen. Det var til gengæld også en kamp og trak et nummer som ’Det Hvide Og Det Blå’ og åbneren ’Slet Ikke Dig’, der ellers var ganske fremragende opført, ned på et forglemmeligt niveau.
Musikslottet
Men ligeså meget modstand som koncertsalen skulle yde Nørlund, ligeså meget hjalp akustikken Nørlund, med til at give mig gåsehud allerede i aftens andet nummer ’Ned Til Søen’. Her fik Nørlund hele salen til at synge kor, og sådan et kor lyder altså magisk, i en sal der ikke kunne være mere perfekt til sådan en gimmick. På samme måde fik lyden også lov til at fylde rummet ud, i den førnævnte ’Mit Herredømme’, som en varm dyne af lyd, med trommerne, bassen og guitarerne som en madras der er tilpas blød, og tilpas hård. Jeg spekulerer på om Nikolaj Nørlund nogensinde har lydt så godt til en koncert før.
Publikum må næsten have følt sig som prisessen på ærten, sådan som de blev forkælet fra da de trådte ind i DRs blå musikslot, til Nørlund havde forladt scenen. Der blev budt på gratis Ga-Jol, og Nørlund havde ladet Sigur Rós’ Ágætis Byrjun byde gæsterne velkommen ind i salen, og sat My Bloody Valentines Loveless til at underholde publikum i koncertens pause. Disse forkælelser plus en overdådig koncert, der blev eminent afsluttet af den smukke ’Under Fremmed Flag’, resulterede også i tre gange stående og velfortjente klapsalver.
Kølig distance
Nørlund var ’Verdensmester’, og havde ved hjælp af sange som den nye ’Lige Linie’ eller den 3 år ældre ’Kongens Have’ gjort sig selv til konge af salen. Ja han kunne ligeså godt have stillet sig op i dronningelogen med akustisk guitar, og spillet der, uden at det ville virke unaturligt. Der var nemlig en legende og humoristisk stemning over aftenen, der klædte Nørlund og salen utroligt godt. Man følte næsten det var en af sine venner der stod dernede og spillede. Nørlund lod sig aldrig overvælde af de majestætiske omgivelser, men bevarede konstant en kølig distance til den forfinede sal, og kunne såvel ligeså godt have spillet på en Vesterbrosk kaffebar, som oppe i dronningelogen. Det var en meget fin optræden, der hyldede Kong Nikolajs musikalske evner.
