16.07.14 – The Internet – Pumpehuset

Musikerne er dygtige og kan deres kram. Det kan sagtens være at Syd "Tha Kyd" generelt ikke er en stærk live performer, hvad angår stemmen. Denne koncert blev reddet af bandet, og den gode stemning,

TheInternet-Presse2014-565x377

Bandet reddede sangerindens røv

Sangerinde er ikke helt fortrolig med sin sangstemme

Sommerluften indbød til at Pumpehusets gæster, og andre smarte musikglade Københavnere, kunne indtage gården kaldet Byhaven. Her kunne sol og musik nydes, hvor Navneløs og Sweet Jeusu 17 spillede op inden aftenens koncert. Aftenens hovednavn, det californiske 5-mands band The Internet, havde også fundet sig en plads i solen, for at høre de københavnske bands. The Internet’s frontfigurer er Syd “Tha Kyd” og Matt Martians, som begge er medlemmer af det balstyriske hip hop kollektiv Odd Future fra LA. Både Syd og Matt producerer, synger og dj’er, så der er tale om en utrolig kreativitet og en fælles kærlighed for sen 90er og start 00er R&B musik, der har været udgangspunktet for at danne The Internet i 2011. Efter koncerterne sluttede i gården, trissede de gæster, der havde købt billet til The Internet indenfor. Der var helt mørkt i den lille sal. “Det er så man kan se scenelyset bedre” forsikrede bartenderen. Endelig sprang bandet frem på scenen, og lagde ud med “They Say” fra debuten Purple Naked Ladies. Den stod på lækre trommerytmer, keys, bas og synthesizer. Syd “Tha Kyd”, forsangerinden, der er kendt for sin karisma og udpræget maskuline facon, synger normalt med en meget fin, soulet stemme, men den kom slet ikke til sin ret. Mikrofonen virkede meget lav i forhold til de andre instrumenter. Dernæst følgende “Sunset”, nærmest et bossa nova nummer, men atter var Syd’s stemme alt for spinkel, og her var det, at hun befippet afbrød sangen i mikrofonen og sagde “Excuse me, I’m sick” med bekymring i stemmen. Det forklarede en del, for stemmen havde afsløret sig selv.

De sensuelle numre med dybtfølte sangtekster fungerer bedst

Trods Syd’s lidt hæse sangstemme, svingede bandet, og gav den gas med deres funky lyd, og havde egentlig meget overskud, som opvejede den svage vokal. Det lille publikum var godt med, men da Syd spurgte, om de kunne synge med på et nummer, kiggede de blankt på hende. Det var svært at adskille sangene fra hinanden på grund af den dårlige lyd. Lyden var for rodet, da det mest af alt handlede, om at bandet skulle give den maks gas, uden rigtigt at lytte til hinanden. Syd “Tha Kyd” hoppede rundt på scenen med en “I don’t give a fuck” attitude, og svingede verbalt rundt med “Fuck you”, “Shut up”, og vil også gerne have publikum til at råbe “Smoke Weed” der ledte tankerne hen på de hårde hjemmedrenge fra kollektivet Odd Future, The Internet’s bagland. Denne dunkelhed er en del af drengerøvsstilen, men fremstod negativtladet. Faktisk fungerede musikken bedst på de langsomme numre, som bandet selv beskrev som “slow down” som på nummeret “Partners In Crime, Pt 2″med de små fine musikalske detaljer. Her skulle Syd “Tha Kyd” ikke prøve at overdøve musikken, men kunne få lov til at leve sig ind i nummerets intimitet. Her var hun klart stærkest som historiefortæller. Især på den sensuelle og forførende “Shadow Dance” fra Feel Good, som hvirvlede publikum med ind i et lækkert neo-soul univers.

God stemning opvejer for manglende forløsning

Det sidste nummer blev det populære “Dontcha”, hvor folk blev ellevilde. Desværre var nummeret en uforløsende oplevelse, da det blev fremført sjusket, og man mistede alle de små detaljer, der netop gør nummeret så lyttevenligt, lækkert og funky. The Internet hamrede og baldrede løs på deres instrumenter, så nummeret blev spillet nærmest til uigenkendelighed. Syd introducerede bandet og var efterfølgende ret hurtig til at forlade scenen. Hun nåede lige at få fremhostet noget om, at København var det bedste publikum, og at det var sidste stop på deres turné. Det kunne forklare den manglende energi. Den charmerende Matt Martians, der havde fungeret som perkussionist under aftenens koncert, havde fornemmet at koncerten ikke var en af deres bedste, og som et plaster på såret diskede han op med et ekstranummer til de danske fans. Dette blev en mere afrundet afslutning på ellers skuffende koncert. The Internet fremstod, som om der var god kemi imellem bandmedlemmerne, fx havde keyboardspilleren fødselsdag, som der også blev gjort noget ud af, at fortælle. Generelt grinede de og havde det sjovt sammen, Desværre var det ikke en god koncert, måske fordi det var den sidste på deres turné og det var noget der skulle overstås. Syd virkede uoplagt og sløv. Musikerne er dygtige og kan deres kram. Det kan sagtens være at Syd “Tha Kyd” generelt ikke er en stærk live performer, hvad angår stemmen. Denne koncert blev reddet af bandet, og den gode stemning,

More from Elianna Morningstar
Japansk-amerikanske Mitski spiller på Lille Vega i juni måned
“Your mother wouldn’t approve of how my mother raised me / But...
Read More
0 replies on “16.07.14 – The Internet – Pumpehuset”