01.07.15 – The War on Drugs – Arena, Roskilde Festival

The War on drugs gav en koncert fyldt med fokus på guitarsoloer og dansende folk, og viste, at de var et af de mest reelle rocknavne på årets festival.

En krig for dans og guitarlir

The War on Drugs gav en koncert fyldt med fokus på guitarsoloer og dansende folk, og viste, at de var et af de mest reelle rocknavne på årets festival.

Amerikanske The War on Drugs er et ret nyt bekendtskab for denne anmelder, men ved koncerten på Arena blev de også til et rigtigt godt bekendtskab. Deres guitardrevne, dansable rock resulterede til en noget af en dansefest inde i teltet og gjorde dem til et af eneste egentlige rocknavne på Roskilde Festival 2015.

Bandet spillede virkelig godt sammen og spillede især meget fra nyeste udgivelse Lost in the Dream fra 2014, et album, der i den grad byder på mange fede numre. Vi fik både den opløftende “Red Eyes” og den fængende “Under The Pressure”. Arenateltet var godt pakket og der var en god stemning i teltet så vel som på scenen.

The War on Drugs var meget veloplagte og virkede som et band, der nyder at spille og især går op i at lave en masse guitarlir. Forsanger Adam Granduciel har ikke en kæmpe stemme, men den passer godt til musikken, der på en gang er energisk og tilbagelænet, og hans små entusiatiske “whooo!”-udbrud smittede af på det glade publikum. Helt sikkert et band, de fleste rockfans burde opleve live.

Karakter 8
8
Written By
More from BellBruun
03.07.14 – Electric Wizard – Arena, Roskilde Festival
Bandet var meget velspillende fra start, men publikumskontakt var der stort set...
Read More
0 replies on “01.07.15 – The War on Drugs – Arena, Roskilde Festival”