Sidste Ambulance-interview

sidsteambulance-dk-presse2007-565x350

Et band med meninger

Interview med Sidste Ambulance på Skanderborg Festival 2006

Sidste Ambulance vandt i 2005 Starfighterskonkurrencen på Skanderborg Festival. Præmien på 300.000 kr. udmøntede sig i debut-Cd’en Vandrer Hjem som udkom i august 2006. Sidste Ambulance proklamerer sig selv som et elektro-poesi band, som blander det elektroniske og organiske i en stor smeltedigel. Alle sangene er baseret på digte skrevet af trommeslager Anders Danielsen.

Diskants udsendte har mødt to repræsentanter fra bandet, Anders Danielsen (trommer/percussion) og Andreas Pallisgaard Hansen (bas/percussion/programmering).

Diskant: Hvordan foregår arbejdet med sangene? Hvordan gør I specifikt, når I sidder med en tekst?
Andreas: Altså, når jeg får en af Anders’ tekster, så læser jeg digtet igennem nogle gange og lader det ligge lidt, og så lader jeg det ligesom sætte sig og så prøver jeg inde i mit hoved at høre lyden til digtet, eller forestille mig hvilke lydlige billeder man kunne få til skriften. Så jeg tror da nogenlunde at de har en fifty-fifty rolle, altså det er jo ikke sådan, at det er underlægningsmusik til Anders’ digte, og det er ikke sådan at Anders’ digte er fyld for musikken. Det er i hvert fald idealet, at de skal være nogenlunde lige
Anders: Fuldstændig, fuldstændig…Altså det er jo ikke Spoken Word, og det er ikke gøgl.
Andreas: Det er fedt, fordi det gør at man kan åbne en kreativ proces mere, fordi man bliver udfordret i det, man skal gøre. Så derfor er det en god måde at ødelægge skabelonen som man tit kan falde i – kender du det med at bands har en 2-3 skabeloner, der går igen igennem deres musik? Det er en god ting også at få lov til at lege med skabelonen…
Anders: Formen på numrene bliver nogle gange lidt anderledes, fordi der bliver sat sådan nogle ledestykker ind, ikke, fordi man skal få teksten til at rulle, uden at det bliver klemt eller sådan noget.

Diskant: Det univers I har på jeres plade – børn over det hele. …
Anders: Det er os. Billederne er af os. Det er jo Sigrid (Astrup, red.), der har lavet alt vores arbejde. Skide-dygtig. Det er også lidt det der med, at tekstmæssigt er det en rejse. Der er både nogle ret naive billeder i teksten som sådan en leg med det der barn-voksen, hvor man som voksen tyer til det barnlige for at kunne kapere det, man støder ind i. Plus barndomsminde-tingen, hvor man også erkender at der er folk der vil forlade én og forsvinde. Det er sådan et univers. Det passer meget godt med den der nostalgiske rejse. Og så trekanterne, der ligesom er det klassisk elektroniske og det kantede og så har man det organiske i barnets verden.

Diskant: Hvem ser I internationalt eller i Danmark som inspirationskilder?
Andreas: Hvis vi skal starte med musikken, så tror jeg meget sådan at vi har prøvet at løsrive os meget fra at lægge os opad en eller anden kunstner, eller lægge os i slipstrømmen fra en eller anden modbevægelse eller hvad man skal sige. Det har vi ligesom prøvet at tilsidesætte. Som komponist til Anders’ tekster, så tages der udgangspunkt i teksterne, så på en eller anden vis bliver teksterne inspirationskilden. Så har jeg det også sådan at jeg hører utroligt meget forskellig musik, så jeg plukker selvfølgelig ideer hist og her og lader dem sætte sig.
Anders: Ja, det er svært at sige, fordi Thorbjørn kommer mest fra sådan en jazz-salsa verden og Bjarke og mig spiller mest pop og rock og Bjarke er glad for country for tiden. Og Andreas er sådan mere glad for hip hop og elektronisk, men samtidig har han også en ekstremt bred smag i det vi lytter til. Det har vi alle sammen. Så det er mere sådan et udpluk hvor det mere er sådan noget med at lege med de forskellige elementer. Jeg føler ikke… Jeg ved godt at det er godt at kategorisere, og det har jeg også den største respekt for. Og sådan har jeg det også selv. Men helt bevidst, og også i vores pressemateriale, har vi besluttet, at der aldrig måtte stå navnene på andre bands i vores pressemateriale, fordi det er ikke… Det ville være forkert.
Andreas: Ja og fordi vi har opfundet den der genre elektro-poesi. Folk vil jo gerne have et eller andet. Og det klinger meget godt, og det er som udgangspunkt poesi, det er computere og pop med gode melodier og pop-poesi. Hellere det end at nævne 40 genrer.
Anders: Det kan tit blive meget udvandet, hvis man læser en beskrivelse af et band, der spiller lounge, trip hop, jazz, electronica, så bliver det til sidst sådan…phhhh. Jeg synes bare det er rarere selv…selvfølgelig kan man ikke nå at høre det hele, men det er rart at høre det selv og tage stilling til det, frem for at proppe sådan en på.

Den danske musikscene

Diskant: Hvor passer I ind på den danske musikscene?
Andreas: Altså først og fremmest laver vi det, som vi gerne selv vil lave det uden at tænke, hvor vi skal lægge os henne, i hvilken lejr eller sådan . Så må folk selv proppe os ind hvor de gerne vil.
Anders: På den dansksprogede scene er der ikke rigtigt noget, der minder om det. Simpson (Mikael Simpson, red.) er vel det der er tættest på, men på ingen måde, og slet ikke med den nye plade, i nærheden af det. Der er selvfølgelig mange der leger med computeren, hvilket er naturligt. Internet er jo mediet nu, men vi gør det fuldstændig på vores egen måde. Men forhåbentlig er der god plads, der er altid plads til gode melodier, men jeg synes ikke, at vi lyder som så mange andre.

Diskant: Men der er jo også denne her dansksprogede bølge, så man kan sige, at I er faldet på et godt sted lige nu eller hvad?
Andreas: Jeg synes som sagt, at det er positivt, at man har en dansksproget bølge, eller folk, der udtrykker sig på modersmålet, men jeg synes også bare, at sådan en bølge, det vidner netop om at det er en bølge, og så er der mange der hopper på. Og så tænker de, at det er på mode at synge på dansk, så derfor gør vi det. Og så kommer der også mange ting ud af det, der ikke er så vellykkede. Jeg synes heller ikke, at man skal tage det for gode varer, bare fordi det er på dansk. Men det er helt klart en positiv ting.
Anders: Man skal være ligeså kritisk overfor det, som hvis de sang på engelsk.
Andreas: Det synes jeg så bare, at der desværre er en tendens til, at folk ikke nødvendigvis er.
Anders: Der er i hvert fald noget, der er sluppet igennem, som ikke er så vellykket både tekstmæssigt og musikalsk, hvor man tænker netop fordi de synger på dansk lige nu, så er de kommet længere med det, end de burde. Ingen nævnt, ingen glemt som Anders Fogh sagde…

Fremtiden

Diskant: Men hvad forestiller I jer så der skal ske det næste stykke tid?
Anders: Vi har en efterårsturne, som vi selvfølgelig skal på. Det bliver en 11-12 jobs eller sådan noget. Så har vi et projekt med at lave noget bandudveksling med Norge, med et norsk band så vi skal til Norge at spille. Det er ikke gået helt igennem endnu, men det ser rimeligt lovende ud. Bandet er ikke fundet endnu, men vi har nogle kontakter deroppe. Men forhåbentlig efter nytår, en 5-6 jobs i Norge, med et band, der passer godt i stil og så det samme i Danmark. Nu prøver vi bare at holde gryden i kog. Nu må vi se, hvad pladen bringer med sig.
Andreas: Og så skal vi lave nye numre. Det bliver rart at komme i gang med kapitel to. Vi vil vildt gerne lave en plade nr. to, som forhåbentlig ikke bliver den samme.

Diskant: I spillede to gange på Skanderborg Festivalen i år. Hvordan var det at være tilbage?
Anders: Det er fedt. Det synes jeg. Vi har haft to rigtigt gode koncerter, og jeg synes vi har spillet rigtigt godt. Den Blå Planet, det var fand’me fedt, det var helt proppet og folk var tæt på, man kunne mærke, at vi fik fat i rigtigt mange.

Diskant: Har I nogen gode råd til sådan nogle, der vinder konkurrencer som Starfighter?
Anders: Rådet må vel være…Man skal prøve at holde fast i hvad ens udtryk er, og være bevidst om det, der kommer ud, at man kan stå ved det, hele vejen. Det er også det du siger, at vi har tænkt over art work. Det er fordi vi har tænkt over det fede, og vi vil gerne have at det er super, super fedt. Det at være med hele vejen rundt, det tror jeg er meget vigtigt.

Diskant: Men hvordan var det, da I stod der, og så fik de der 300.000 til pladen?
Anders: Jeg havde sgu ikke forventet det. Jeg havde tænkt, at de ville vælge nogle af de andre, fordi der var mere hitpotentiale i dem, eller noget. Jeg havde egentlig lidt en ide om, at det var det, det gik på. Jeg blev sgu lidt overrasket.

Diskant: I har jo også hitpotentiale, kan man sige
Andreas: Ja, vi har sådan et par hit singler

Diskant: Blev I overrasket over, at P3 har taget dem til sig?
Anders: Ja, vi blev i hvert fald meget glade, da ”Når jeg dør” blev Ugens uundgåelige. Det var det bedste, der kunne ske for os, rent P3-mæssigt. De har også spillet ”Delt i To” en del og vi bliver også spillet på P4. Jeg vil sige, at jeg er overrasket og ekstremt glad.

Diskant: Hvordan er det at komme igennem hele denne her pressemølle, det er vel også noget I skal vænne jer til?
Anders: Jeg synes, det er meget sjovt. Man skal bare være klar over, at når man snakker så meget om sig selv, så skal man huske, at det er sundt nok bagefter at holde op med at snakke om sig selv. Men altså hvem ville ikke kunne lide at snakke om noget, man godt kan lide…

Tags from the story