The Ark-interview

theark-presse2007-565x350

Pop uden grænser

The Ark er nok det band i Sverige, der holder den svenske pop-fane allerhøjest. Med deres tilbageskuende retro-fusion, stjæler de med arme og ben fra hele pophistorien, uden det på nogen måde kan kaldes plagiat. Og med The Arks deltagelse i det internationale Melodigrandprix, synes heller ikke denne del af musikkens sfære at være hellig længere. Diskant.dk mødte guitarist Jepson til en lille sludder under årets Roskilde Festival.

Diskant: Hvilke forskelle er der mellem de tidligere albums og så det nye Prayer for the Weekend?
Jepson: Vi er selvfølgelig blevet ældre og har spillet en masse live. Derfor har det nye album også mere en live-stemning over sig.

Diskant: For mig lyder det tværtimod som om I er blevet mere bløde med tiden. Jeres første plader var mere rock-orienterede.
Jepson: Jeg synes nu, at det første album er mere poppet, mens det nyeste album er mere rocket. Det første album var ikke så guitarbaseret, som det nye er. Der er flere riffs og også flere hurtige numre. Og så udvikler vores lyd sig også over tiden. Jeg synes Prayer for the Weekend lyder mere som vi gør live end det var tilfældet med de tidligere plader.

Diskant: Kan man sige at det nye album er mere organisk?
Jepson: Bestemt!

Diskant: Hvad med jeres succes? Hvordan oplever du at The Ark er vokset som band?
Jepson: For hvert album vi udgiver, er vores popularitet vokset. I Sverige er pladen selvfølgelig blevet et massivt hit. For hver plade udkommer vi også i nye territorier.

Diskant: Hvordan har amerikanerne taget imod jer?
Jepson: De kunne bedre forstå State of the Ark end de foregående plader. Tidligere var de meget fokuserede på, hvordan vi klædte os og så videre. Men State of the Ark var mere lige til og mere rocket. Derfor tror jeg amrikanerne tog den til sig.

Ikke et mini-diktatur

Diskant: Hvilke temaer fokuserer jeres musik på? Hvad betyder titlen Prayer for the Weekend?
Jepson: Det er svært at sige. Det er jo selvfølgelig Ola, der skriver sangene og teksterne, så han ville være bedre til at forklare temaerne.

Diskant: Er det ham, der skriver alt musikken?
Jepson: Ja, det er ham, der finder på det hele. Så spiller han det for os, og vi siger enten ”Wauw” eller ”Nej”!

Diskant: Er der tale om et mini-diktatur?
Jepson: Nej. Faktum er, at han bare er den der skriver de bedste sange. Men vi arrangerer sangene sammen i studiet, så der kommer vi alle med vores inputs for at gøre sangene så gode som muligt. Men Ola er ligesom hjernen i bandet.

Diskant: Hvor lang tid bruger I i studiet, når I indspiller en plade? I har jo en meget produceret lyd, så jeg kunne forestille mig, der blev brugt en del tid på indspilningerne?
Jepson: På den senste plade brugte vi tre til fire måneder. Det er en stor forskel fra vores første plade, som vi var to uger om at indspille. For hvert album har det taget lidt længere tid.

Diskant: Hvad gør det ved musikken, at der bliver brugt mere tid på indspilningerne?
Jepson: Det dårlige ved den lange produktionstid er, at man aldrig bliver klar til at indspille. Og bagefter bliver man ved med at ændre ting, bare fordi man har tid til det. Hvis man kun har to uger, skal det jo bare være færdig på den tid.   Så når man har for meget tid, kan man nogen gange overproducere, ved at ændre for meget hele tiden. Til sidst finder man måske ud af, at den første version af sangen alligevel var den bedste. Det gode ved den lange produktionstid er, at sangene modnes med tiden, og pludselig hører man ting, som ikke var der i starten. Så kan man vælge at fjerne eller dyrke den lille ting noget mere.

Aviserne skrev om os hver dag i to måneder

Diskant: Hvorfor valgte i at stille op til Melodigrandprix?
Jepson: Vi havde netop færdiggjort Prayer for the Weekend og var klar til at udgive det i Sverige. Der er ikke så mange kanaler til at komme ud til publikum med sin musik. Der er ikke nogen musikkanaler mere, og   aviserne skriver ikke om musik. I Sverige er Melodigrandprix det helt store, så hvis man er med i Melodigrandprix, så får man også automatisk omtale hver dag i aviserne. Det var en af grundene. En anden var, at nummeret ”Worrying Kind”, lød som en halvfjerdser Melodigrandprix-sang, og herfra kom idéen til at lave en musikvideo, der skulle imitere Melodigrandprix’et i halvfjerdserne. Da de så ringede og spurgte om vi ikke ville være med i det rigtige Melodigrandprix, så var det jo endnu bedre. Vi sagde bare: ”Lad os bare gøre det”, og det er det fede ved det her band. Vi prøver ikke at have nogen grænser. Vi vil bare gøre det vi har lyst til, og Melodigrandprix’et lød som en sjov idé. Og fordi vi deltog, er The Ark nu et af de største bands i Sverige. Selv indiefans synes det var fedt, fordi der aldrig har været et rockband til det svenske Melodigrandprix. Så alle syntes det var fedt gjort.

Diskant: På nogle forums har fans også skrevet, at I har solgt ud fordi I deltog. Hvad mener du om det?
Jepson: Jeg har slet ikke hørt noget negativt om det. Alle syntes det var en cool ting at gøre. Jeg synes bestemt ikke vi har solgt ud. Som rockband må man ikke være bundet af grænser. Det handler jo om at være åben over for nye ting, i stedet for altid at gøre det samme. Efter vi har deltaget, tror jeg vi vil se mange flere rockbands være med i Melodigrandprix. Vi fik jo en masse ekstra PR ved at deltage, og hver dag i to måneder, blev der skrevet om os i aviserne. Det er jo fedt.

Diskant:
Det har vel også haft betydning, at Sverige er så stor en Melodigrandprix nation? Er Sverige ikke mere konservative, når det gælder en institution som Melodigrandprix’et?
Jepson: Selvom det er så stor en institution i Sverige, var vi alligevel udråbt til favoritter fra starten. Alle de traditionelle grandprix-sange gik ikke videre til finalen, men det gjorde de nye mere friske pop- og rocknumre.

Der skal være kostumer og action

Diskant: I spiller ret tit i Danmark, så danskerne må have taget jer til sig. Hvorfor tror du, I har så mange fans i Danmark?
Jepson: Har vi så mange fans her? Vi spiller jo ofte i København, men jeg tror bare danskerne kan lide os. Vi prøver jo bare at give os 100% når vi spiller live, og det lønner sig. Publikum vil have mere end blot et band, der står og ser på deres sko. De vil have et show. Der skal være kostumer og action. Der passer vi jo godt ind.

Diskant: Hvordan kommer det næste album til at lyde, og hvornår kan vi forvente det?
Jepson: Med det sidste album, State of the Ark, var vi på tour i to år. Derefter startede vi på at forberede det næste album. I forbindelse med det her album, har vi kun været på tour i to uger, så det kommer nok til at tage et par år før der kommer et nyt The Ark album. Det kommer an på, hvor stor den her plade bliver.

Diskant: Men I skriver ikke mens I er på tour?
Jepson: Ola skriver hele tiden inde i sit hovede, men vi hører det først efter touren. Mens vi er på turné, koncentrerer vi os om at spille de sange vi har så godt som muligt.

Diskant: I hvilken retning tror du The Ark vil gå på det næste album?
Jepson: Jeg har ikke den ringeste anelse, men som altid, vil det være noget nyt men stadig The Ark.

Tags from the story
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars