William Fitzsimmons kommer til Danmark


Den 22. november får Loppen besøg af den amerikanske musiker William Fitzsimmons. Fitzsimmons har kun gæstet Danmark en gang tidligere, og det skete i Huset i Magstræde i 2009, hvor han spillede en udsolgt koncert.

William Fitzsimmons, der udgav albummet Gold in the Shadow tidligere i år, er ofte blevet sammenlignet med bl.a. Iron & Wine og Sufjan Stevens, hvor især sidstnævntes mere afdæmpede numre ligger lige for.

Fitzsimmons er uddannet terapeut og på sine hidtil fire albums, har han brugt musikken terapeutisk. The Sparrow and the Crow (2008) handlede om hans forliste ægteskab. Ulykkelig kærlighed er som bekendt enhver singersongwriters bedste ven, og netop det album står også som Fitzsimmons hidtil bedste.

Billetter til koncerten – hvor Fitzsimmons har taget sit band med – kan købes via Billetlugen.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar