21.02.19 – Steven Wilson – Operaen
byBortset fra enkelte missere blev denne koncert endnu en triumf for multiekvilibristen Wilson, der med sit formidable hold ganske enkelt aldrig skuffer.
Bortset fra enkelte missere blev denne koncert endnu en triumf for multiekvilibristen Wilson, der med sit formidable hold ganske enkelt aldrig skuffer.
En magtdemonstration er til ende efter 150 min. fabelagtig koncert i noget, der må betegnes som en af Wilsons bedste præstationer på dansk grund. Femte gang jeg ser ham og denne var utvetydigt hans mest suveræne udførsel af egne og Porcupine Trees sange.
I går var som sædvane også fantastisk. En koncert med Wilson er til glæde for alle sanser. Han er begejstret, munter, dybt koncentreret og særdeles velspillende hele vejen til mål. Med sig har han et bundt solide musikere, der ikke træder en millimeter forkert, ikke spiller et splitsekund ude af sync og som hele tiden har øje og ører for hvor Wilson vil hen.
Fremragende sætliste, superlyd, energiske og spillelystne musikere med teknisk kunnen til overflod, Lasse Hoiles imposante men gruopvækkende visuals og et oplagt publikum giver tilsammen en sublim og helt igennem gennemført koncert. Det kan kun give topkarakter.
Flot og velspillet progkoncert , der sked på decibelreglerne Igennem 22 års virke har britiske Anathema betrådt metalscenen. Efter at have lagt ud i…
Perfektionisten over dem alle rundede Amager Steven Wilson der mest er kendt for sit virke i Porcupine Tree lagde vejen forbi Amager Bio på…
Insurgentes er visuelt flot og herfra skal lyde en cadeau til Lasse Hoile. Han er en kreativ og dybt seriøs fotograf, som har et fantastisk øje for visuelle virkemidler og en udpræget sans for den mørke og uhyggelige side af tilværelsen. Alt er gennemført og progressionen i filmen er velvalgt
Endelig fik Århus besøg af Porcupine Tree og på trods af enkelte skønhedsfejl levede bandet op til deres ry som et af prog-rockens absolut bedste navne.
Det britiske band Porcupine Tree har eksisteret siden 1987, og i den periode er deres popularitet stødt men sikkert vokset. Bandets seneste udspil, The…
Overordent gemmer guitarerne sig for langt nede i mixet på Someone Here Is Missing. Der er for lidt nerve som griber efter struben, er dragende eller på anden vis genuint. Ikke at det behøver være spektakulært, men det bliver for pænt og uvedkommende i længden.
Mens masserne foretrak Gorilla angrebet torsdag aften på Orange scene, havde en mindre, men dedikeret flok søgt mod Arena, for at få et skud progrock i selskab med Porcupine Tree. Som koncerten skred frem, kom der dog mange til og teltet kogte godt og grundigt, inden briterne gik af igen. Med vant sans og nærmest autistisk præcision, indfandt det britiske band sig på slaget 23, på Roskildes næststørste scene, til udelt begejstring hos publikummet.
Melodierne som begyndelsesvis kan synes noget ferske, æder sig stille ind på én, indtil man til sidst ikke kan tænke på andet end, hvornår man næste gang får tid til at lytte igen. Ingen steder trædes der musikalsk vande og alt går op i en højere enhed på dette fremragende og stemningsmættede værk.
Fear Of A Blank Planet eksplorerer og reflekterer over de fremmedgørende kræfter mennesket oplever i kontakt med de allestedsnærværende medier. Hvor nogle opfatter den moderne medieverden som en emancipation, har Porcupine Tree helt andre dystre anskuelser overfor dette.
In Absentia er det perfekte mix mellem de poppede og iørefaldende melodier samt den mere kantede metalliske lyd, som Porcupine Tree arbejder med. På de efterfølgende plader Deadwing (2005), Fear Of A Blank Planet (2007) og The Incident (2009) har Porcupine Tree fortsat den gode stil fra In Absentia.
I forbindelse med Porcupine Trees seneste koncert på Store Vega i København d. 18. oktober, tog diskant.dk sig en sludder med trommeslager Gavin Harrison, der viste sig at være en særdeles snakkesalig herre. Se interviewet nedenfor.