01.07.11 – Mastodon – Orange Scene, Roskilde Festival
byEt tændt og højtspillende band mødtes af indifference Mastodon var en eklatant fejlplacering på Roskildes største scene. At kalde progmetallerne et hovednavn er ganske…
Et tændt og højtspillende band mødtes af indifference Mastodon var en eklatant fejlplacering på Roskildes største scene. At kalde progmetallerne et hovednavn er ganske…
Mange vil nok mene at Arena havde været et bedre sted for en Raveonettes koncert, da deres koncerter ofte er intime og især Sune Wagner ikke er kendt for at være verdens mest udadvendte person på en scene, men efter at koncertens første nummer, var den skepsis fuldstændig væk.
Kvintetten Kylesa leverede en grundig blanding af Stonerrock, Sludge metal, psych og alternative rock med et hint til 90´er grungen på Pavilion ved indgangen til fredag aften. Amerikanerne gik til den fra start med en bestialsk fremdrift og power.
Conor Obersts tekster er hverdagsfortællinger fra en ung og engageret singer-songwriter med spindsfindige iagtagelser og en stor lyst til at videregive dem. Der er en tiltalende umiddelbarhed over ham, og bandets tilbagelænede og übercool attitude bakker ham flot op.
Der var lagt op til en tung start på fredagen, da Electric Wizard åbnede Pavilion scenen. Dååth skulle have leveret hidsig kompromisløs Death Metal, men istedet blev vi udsat for en seriøst tung omgang doom. Syv skiver har bandet på repertoiret og det forlød fra konferencieren, at deres bedste album lå tilbage i 97.
Der er lagt op til god gedigen og gammeldags rock-fest, da Kurt Vile and The Violators entrerer scenen på Odeon, hvor publikum har indfundet…
”I kender dem ikke. Vi kender dem ikke. Ingen kender dem”. Således præsenterede den kvindelige konferencier svenskerne i Ghost da de skulle på scenen kl. 01 på Odeonscenen.
Da P.J. Harvey spillede på Arena torsdag aften gik krig og fred op en højere enhed på en smuk, intens måde, en enhed der dog gerne måtte have varet lidt længere tid.
Man ved, der er lagt op til en ond koncert, når pågældende band har opkaldt sig selv efter det år, byldepesten kom til Norge, og derudover starter koncerten med at sætte ild til scenen. Visuelt underholdende? Ja. Musisk interessant? I mindre grad.
Instrumentalsiden er præget af en art organisk elektronica, der lyst og knitrende og med en en effektfuld trommeside, både yndefuldt og festligt på samme tid lægger en perfekt skovbund for Nannas blomstrende og delikate vokal, der legende stiger og falder i flotte fraseringer.
Cody leverede en flot blanding af americana- og countryinspirerede numre, hvor der er plads til banjo og mundharmonika, og skønne singer-songwriternumre, hvor blæsere, cello og violin smyger sig om publikum.
Topunderholdning og særdeles gedigen musikalitet er Iron Maiden altid garant for og selvom det ikke er den bedste koncert jeg har hørt dem spille, var det en perfekt afslutning på festivallens første dag.
Veto bestod i deres åbning af Orange Scene, men deres koncert vil på ingen måde stå markant i rækken af åbningsstykker på Roskilde festivallens efterhånden lange liste.
Islandske Agent Fresco starter stille og roligt ud med første sang båret i gang af piano, trommer og bas på “A Long Time Listening”, hvorefter de hurtigt folder sig ud, og trommeslageren viser hvad han kan få ud af sit slagstøj, mens guitaristen gør sit for at skabe genlyd i øregange med bandets progressive islandsk rock.
4 Guys From The Future har en regel om at de ikke kan lave fejl, og hvis man skulle lave hvad andre ville opfatte som en fejl, er det blot os andre der ikke forstår det, men bedømt ud fra publikums reaktion, eller rettere sagt mangel på reaktion, var det de fire herrer der tog fejl denne eftermiddag.